Annonce
Sport

Vejle forstærker sig med ghanesisk midtbanespiller

Ebenezer Ofori, som her ses i aktion i en MLS-kamp i USA i 2019, skifter til Vejle fra svensk fodbold. Foto: Frank Franklin/Ritzau Scanpix

Det handler om overlevelse i Superligaen for Vejle, som ruster sig til bundkampen med sin tredje forstærkning.

Vejle henter sin tredje forstærkning på to dage.

Denne gang har superligaklubben hentet den ghanesiske midtbanespiller Ebenezer Ofori i den svenske klub AIK Stockholm. Der er tale om en lejeaftale, som gælder for resten af sæsonen.

Onsdag oprustede Vejle med forsvarsspilleren Raul Albentosa og målmanden Lucas Hägg Johansson.

Annonce

26-årige Ebenezer Ofori har spillet mere end 100 kampe i den bedste svenske række, Allsvenskan, og 47 kampe i den amerikanske MLS.

Vejle-sportschef Marius Adrian Nicolae tror på, han kan blive en bærende kraft på holdet.

- Ofori er en spiller, der både er fysisk stærk, dominerer midtbanen, og som er god på bolden. Alle er kvaliteter, der er vigtige for os.

- Det er en spiller, der trods fine adresser stadigvæk har et stort potentiale, og det tror jeg på, Vejle Boldklub kan forløse, siger sportschefen til klubbens hjemmeside.

Læs nyheden på Vejles hjemmeside

Han oplyser også, at Vejle har sikret sig forkøbsret på spilleren.

Ebenezer Ofori er tilfreds med at lande i Vejle så tidligt, at han får en fuld opstart med sine nye holdkammerater.

- Det er et valg, der for mig handler om at vise, at jeg kan blive en nøglespiller her og hjælpe klubben til overlevelse. Det er det eneste, jeg sigter imod.

- Jeg er en spiller, der giver alt i hver eneste kamp, og det håber jeg, tilskuerne bemærker. Nu skal vi forberede os til den opgave, der venter i foråret, siger Ebenezer Ofori.

Ebenezer Ofori får trøje nummer 15 i Vejle, der er placeret på sidstepladsen i Superligaen med blot 2 sejre i 17 kampe.

/ritzau/

Annonce
sygeplejerske

Ulla begynder igen som sygeplejerske: - Jeg håber at kunne gøre en forskel for både kolleger og patienter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Medie: Mette Frederiksen ventes at fjerne restriktioner

Valby

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Annonce