Annonce
Byliv

Valbyborgere og sydhavnere pryder nyt gigantisk kunstværk: Det er sjovt at give noget tilbage til sit område

Her ses Jacoba Niepoort og Peter Skensved, der er i gang med at arbejde på portrætterne af de lokale valbyborgere og Sydhavnere, der udgør det kæmpestore kunstværk. Foto: Eze Muller
Den lokale kunstner Jacoba Niepoort har sammen med sin makker Peter Skensved skabt et helt unikt og 45 meter langt kunstværk på grænsen mellem Valby og Sydhavnen.

Forbipasserende ved Ny Ellebjerg Station har i uge 40 kunne se et lokalt mesterværk blive skabt på hele 45 meter af hegnet langs stationen ud for Next Sukkertoppen Gymnasium.

Her har Jacoba Niepoort, der bor i Sydhavnen, knoklet sammen med sin makker Peter Skensved på at skabe et unikt kunstværk, der viser i alt ni portrætter af beboere i Sydhavnen og Valby.

Jacoba Niepoort, der hovedsageligt bruger tid på at male gavlmalerier i udlandet, fortæller, at det har været en sjov proces at genskabe ansigter fra lokalområdet på et værk, der er i gåafstand fra hendes egen hoveddør.

Annonce

- Det har været sjovt at møde en masse fra området i den her proces, særligt når jeg selv har boet i Sydhavnen de seneste år. Det har været spændende at høre folks historier, og der er noget særligt ved at stå og nørde over et ansigt, man lige har lært at kende og genskabe det i stor skala på den her væg. Det gør det hele lidt mere personligt, og det kan jeg rigtig godt lide, siger Jacoba Niepoort.

Det har været spændende at høre folks historier, og der er noget særligt ved at stå og nørde over et ansigt, man lige har lært at kende og genskabe det i stor skala på den her væg.

Jacoba Niepoort, kunstner

Selve idéen bag kunstværket med de lokale portrætter er en genskabelse af et værk, Jacoba og Peter lavede tilbage i 2019, og der er noget særligt ved at vende tilbage og genskabe noget i ens eget område, siger hun:

- Det er sjældent, jeg kommer tilbage til et sted, hvor jeg har malet, så der er helt klart noget særligt ved at komme tilbage og høre reaktionerne fra folk, der har gået her de sidste par år. Særligt er der nogle, der har sagt, at de har ændret deres rute på vej til arbejde for at se på værkerne, og det er jo altid fedt at høre.

Ikke plads til alle

Portrætterne af de lokale beboere i Sydhavnen og Valby kom i hus ved, at man selv kunne melde sig som model. Jacoba Niepoort og Peter søgte folk i alle aldre, som kunne få taget deres fotos i enten Valby Kulturhus eller Karens Minde Kulturhus.

Selvom portrætterne blev efterspurgt med kort varsel, dukkede der mange flere op, end der er plads til på væggen, fortæller Jacoba. Det er der dog en løsning på.

Det nye kunstværk er 45 meter langt og består af kæmpestore portrætter af lokale fra både Valby og Sydhavnen. Foto: Eze Muller


- Jeg ville ønske væggen var 190 meter, så vi havde plads til alle, men vi er som forventet blevet nødt til at udvælge nogle af de mange fantastiske portrætter. Fotos af alle vil dog komme op i printet miniformat ved siden af væggen, siger Jacoba Niepoort.

For de interesserede holdes der på onsdag 6. oktober kl. 15 fernisering ved det nye værk på Ny Ellebjerg Station. Alle er velkomne til at svinge forbi og studere det nye kunstværk og høre nærmere om Jacoba og Peter Skensveds arbejde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Forladt område har fået et gevaldigt løft: Nu skal længe ventet plads indvies

Byliv

Han ramte muren og satte sin café til salg: Nu har kæmpe kunde-opbakning reddet livsværket

Samfund

Stjerneadvokat hyrede sig selv for skattekroner - men borgmester kan ikke svare på, om hun synes, det er okay

Alarm 112

Børnehavebørn finder tre poser med kokain på legeplads

Byliv

Omdiskuteret kunstværk er blevet ødelagt: Det er dybt frustrerende

Trafik

Movia foreslår busjusteringer: Valby kan miste livline til metroen

Bolighandel

Jussi Adler-Olsen sælger herskabsvilla med stor fortjeneste

112

Børnehavebørn fandt poser med kokain på legeplads: Vi er både chokerede og kede af det

Byliv

Nyt spillested åbner: Vi glæder os til at sætte gang i bydelen

Debat

Parkeringsproblemerne vokser konstant: Forpligt kommunen til at etablere parkeringsanlæg ved nybyggeri

Samfund

Bente savner handicapvenlige badesteder: - Lav en badebro ved stranden og bedre trapper til havnebassinet

112

Borger reagerede hurtigt på høje lyde fra en forretning: 41-årig mand taget på fersk gerning

Byliv

Har du også set Marcks fotos: - Jeg viser andre livet i Valby

Annonce