Annonce
Månedens Buket

Valbyborger blev overrasket med blomster for storslået indsats: Jeg får helt tårer i øjnene

Bodil Fosgaard gør et kæmpe arbejde med at holde Valby fri for skrald, og derfor har hun modtaget Månedens Buket for sit store stykke arbejde. Foto: Kasper Løjtved, Byrd
Det nye ValbyLIV uddeler fremover 'Månedens buket'. Vi skal nemlig huske at hylde alle de ildsjæle og hverdagshelte, som løfter vores bydel. Den første modtager er Bodil Fosgaard, der går forrest i kampen mod skrald i gaderne med initiativet Ren By Valby.

- Nej, hvor er I søde... !! Altså jeg får jo helt tårer i øjnene, udbryder Bodil Fosgaard lettere overvældet, da ValbyLiv overrasker hende med en smuk buket fra Warmdal Blomster, på en solbeskinnet Toftegårds Plads.

-Jeg er helt beæret. Sikke en fin anerkendelse. Den her buket glæder mig meget, for jeg brænder virkelig for at gøre en forskel her i Valby. Vi kæmper og knokler for vores sag, og den her buket viser jo bare, at det er hele arbejdet værd.

Gennem Facebook-gruppen Ren By Valby har Bodil siden efteråret opfordret sine medborgere til at hjælpe med at samle skrald og skodder ind. Med fin opbakning fra Valby Lokaludvalg, der har indkøbt handsker og tænger, som folk kan låne. Det har givet en fin respons:

Annonce

- Især de ældre har været rigtig gode, men de unge er også på vej. Det kan godt føles lidt pinligt for nogle at gå og samle skrald op, men netop fællesskabet i gruppen gør det nemmere at overskride den der pinlighedsgrænse. Den er jeg kommet over for længst, griner Bodil, der nærmest slet ikke kan lade være med samle skrald op, når hun er ude.


Jeg er helt beæret. Sikke en fin anerkendelse. Den her buket glæder mig meget, for jeg brænder virkelig for at gøre en forskel her i Valby.

Bodil Fosgaard


Det, der startede Bodils fokus på skrald i naturen, var oplevelsen af at blive forstyrret af alt det skrald, hun så på sine cykelture til arbejdet:

- Vi mister oplevelsen af vores smukke by og natur, når skraldet flyder overalt. Det ligger ved vores knudepunkter som torve, stationer og cafeer, men det flyver jo også rundt med vinden og gemmer sig i hække og buske. Her kan det ligge forfærdelig længe, for særlig plastik er så lang tid om at blive nedbrudt i naturen. Det skal vi have gjort noget ved, også på et højere plan hos vores politikere, mener Bodil. Hun ønsker sig blandt andet mange flere skraldespande med låg på.

Det nytter

Selv om Bodil oftest får positiv respons på sit arbejde, møder hun også folks skepsis, når hun er ude med skraldetangen eller holder foredrag.

-Folk spørger mig, om det her virkelig nytter i det store billede. For i morgen flyder det jo bare igen?

Heldigvis bliver Bodil dog ofte bekræftet i, at hendes positive adfærd smitter:

- Jeg mødte en ældre mand, der fortalte, at han for nogen tid siden havde set mig samle cigaretskodder op ved et af byens busstoppesteder. ‘Nu har jeg smidt mine skodder rundt omkring i mine 40 år som ryger. Men siden den dag, jeg så dig samle skod op, har jeg ikke smidt et eneste!’, sagde han.

Bodil Fosgaard modtag Månedens Buket i høj sol på Toftegårds Plads. Foto: Kasper Løjtved, Byrd

Det er netop historier som denne, der motiverer Bodil til at blive ved dag efter dag. Hun vil være det gode eksempel, der flytter andres tanker og handlinger.

- Jeg VED det her nytter og spreder ringe i vandet. På den måde skulle det jo gerne blive den nye normal for alle, at man slet ikke kunne drømme om at smide sit affald fra sig på gaden, slutter Bodil.

Kender du også et menneske, der fortjener 'Månedens buket'? Så skriv til os på ValbyLIV, hvor vi glæder os til at sætte fokus på dem, der skaber smil og glæde i bydelen.

Månedens Buket

 Månedens Buket er et skulderklap og en varm anerkendelse. En tak til en eller flere, der gør noget ud over det sædvanlige for andre. En uegennyttig indsats, den ekstra meter eller det, der reddede dagen.

Vi glæder os til at uddele mange buketter og skulderklap i fremtiden, så fortæl os hvem du mener skal overraskes med blomster, tak og blitzlys, og hvorfor - så sørger vi måske for en flot buket. Skriv til: buket@valbyliv.dk

Annonce
112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Zoos husfotograf: Jeg har verdens bedste fritidsjob

I byen

Kvindemesse begynder at tage form: Billetsalget åbner 16. august

Det sker

Find din bedste historie frem: Vi bytter for noget koldt at drikke

112

Nye oplysninger i sag om voldtægt af ung kvinde: Politiet beder borgerne om hjælp

Byliv

På opdagelse i egen baghave: Her kan du opleve nogle af Valbys perler

Alarm 112

Ung kvinde voldtaget nær S-togsstation i København

Valby

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Byliv

Ikonisk kunstværks overlevelse lider et knæk: Uden det mister området en vigtig del af sin historie

Byliv

Grim ulykke og katastrofal skolegang fik Jakob til at miste alt håb: I dag er han en, andre ser op til

Byliv

Maria og Anders vil køre Europa tyndt i Brede Berta: Vi skal væk fra hverdagen og sætte det hele på pause

Byliv

Aggressive måger skaber stor frustration: De vækker os om natten med deres gennemtrængende skrig

Annonce