Annonce
112

Ung kvinde blev skubbet ud foran tog på Valby Station: Jeg troede, jeg skulle dø

Kvinde blev skubbet ud foran S-tog på Valby Station. Arkivfoto: Dan Møller
En 34-årig mand er blevet anholdt, efter at han mandag aften overfaldt to unge kvinder på Valby Station og skubbede den ene ned på skinnerne foran et tog. Motivet er endnu uvist.

Mandag 12. juli om aftenen fandt et groft overfald sted på Valby Station, da en 34-årig mand overfaldt to kvinder på henholdsvis 19 år og 29 år med flere slag.

I forbindelse med overfaldet skubbede manden den 29-årige kvinde ned skinnerne, da et S-tog var på vej ind på perronen.

BT har talt med kvinden, der hedder Athira. Hun kommer fra Indien og er udvekslingsstuderende på Københavns Universitet.

Annonce

Hun fortæller følgende til mediet om hændelsen:

- Jeg troede, at jeg skulle dø. Det er slut nu. Jeg kunne se toget nogle meter væk, og det kom mod mig, siger hun.

Athira forklarer desuden, at manden først træder hende over foden og sparker hende på benene, hvorefter han går videre og overfalder en anden kvinde lidt længere nede på perronen.

Derefter forsvinder han kort, og så kommer han tilbage. Det er her, han skubber Athira ned på skinnerne.

Endnu intet motiv

Efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen fortæller til Ritzau, at toget, som Athira blev skubbet ud foran, måtte foretage en katastrofeopbremsning.

- Det (toget, red.) er på vej til at stoppe, men er faktisk nødt til at lave en katastrofeopbremsning for ikke at ramme personen på skinnerne, siger han.


Jeg troede, at jeg skulle dø. Det er slut nu. Jeg kunne se toget nogle meter væk, og det kom mod mig.

Athira


I et grundlovsforhør tirsdag 13. juli i Retten på Frederiksberg besluttede en dommer at varetægtsfængsle den 34-årig mand i foreløbigt tre uger. Han sigtes for at have forvoldt fare for nogens liv eller førlighed og for grov vold.

Et egentligt motiv blev dog ikke klarlagt som følge af modstridende beskrivelser.

- Et egentligt motiv blev ikke klarlagt under grundlovsforhøret i går ved Retten på Frederiksberg. Der var modstridende beskrivelser fra den mistænkte og vidner, lyder det fra Københavns Politi til ValbyLIV.

Begge kvinder er sluppet for alvorlige skader.

Annonce
112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Zoos husfotograf: Jeg har verdens bedste fritidsjob

I byen

Kvindemesse begynder at tage form: Billetsalget åbner 16. august

Det sker

Find din bedste historie frem: Vi bytter for noget koldt at drikke

112

Nye oplysninger i sag om voldtægt af ung kvinde: Politiet beder borgerne om hjælp

Byliv

På opdagelse i egen baghave: Her kan du opleve nogle af Valbys perler

Alarm 112

Ung kvinde voldtaget nær S-togsstation i København

Valby

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Byliv

Ikonisk kunstværks overlevelse lider et knæk: Uden det mister området en vigtig del af sin historie

Byliv

Grim ulykke og katastrofal skolegang fik Jakob til at miste alt håb: I dag er han en, andre ser op til

Byliv

Maria og Anders vil køre Europa tyndt i Brede Berta: Vi skal væk fra hverdagen og sætte det hele på pause

Byliv

Aggressive måger skaber stor frustration: De vækker os om natten med deres gennemtrængende skrig

Annonce