Annonce
Alarm 112

Tyve i Aarhus slap væk med smykker og ure for millioner

En Rolex-forhandler i det centrale Aarhus er natten til tirsdag blevet udsat for et rambuktyveri. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
På få minutter stjal flere gerningsmænd værdifulde varer fra en smykkebutik på Skt. Clemens Torv i Aarhus.

Med en rambuk konstrueret af træ og en bil lykkedes det ukendte gerningsmand at smadre en rude i en smykkebutik i det centrale Aarhus natten til tirsdag.

Ved indbruddet blev der stjålet ure og smykker for flere millioner kroner. Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Alarmen om indbrud nåede politiet klokken 04.34, hvorefter betjente rykkede ud til stedet.

Annonce

Her kunne det konstateres, at der havde været indbrud i smykkebutikken, der ligger på Skt. Clemens Torv i Aarhus. Der er tale om butikken Knud Pedersen Ure, der blandt andet sælger dyre Rolex- og Omega-ure.

Butikkens ejer oplyser på Facebook, at man har været udsat for et omfattende indbrud.

- Vi må desværre meddele til alle vores kunder, at vi holder lukket i butikken i dag den 23/11 og i morgen den 24/11 på grund af rambuktyveri, lyder det i et opslag.

De ukendte gerningsmænd bag indbruddet havde fremstillet en rambuk af træ. Den skubbede de ind i butiksvinduet med en bil.

- På den måde fik de adgang til butikken og stjal på få minutter en del smykker og ure, inden de kørte derfra igen, lyder det i døgnrapporten.

I løbet af tirsdag morgen og formiddag har politiet efterforsket sagen. Blandt andet er der fundet spor på stedet, ligesom der er blevet set overvågning igennem.

Østjyllands Politi søger tirsdag vidner, der kan have set eller hørt noget fra nattens indbrud.

Desuden lyder opfordringen, at borgere skal være opmærksomme og på vagt, hvis man får tilbudt flere smykker eller ure til en lidt for billig pris.

/ritzau/

Annonce
Kaos

Bilister i Valby må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Røg i København

Meterhøje flammer stod op af taget: Voldsom brand var millimeter fra at brede sig

112

Kraftig brand hærger i København - nu reagerer butik

Valby

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

112

18-årig fængslet for knivstikkeri: Kendte sit offer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Annonce