Annonce
Erhverv

Trods genåbningsaftale: Mange virksomheder er fortsat hårdt ramt

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under præsentation af aftale om genåbning efter forhandlinger i Justitsministeriet i København, tidligt om morgenen torsdag den 10. juni 2021. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dansk Erhverv mener, at det er en god genåbningsaftale, men dem der er hårdest ramt, bærer den tungeste byrde.

Hos Dansk Erhverv er der generelt tilfredshed med den aftale om genåbning, som et bredt flertal på Christiansborg blev enige om tidligt torsdag morgen.

Den store erhvervsorganisation, der organiserer godt 18.000 danske virksomheder, mener, at de hårdest ramte brancher, fortsat skal bære den tungeste byrde.

Det forklarer Lars Ramme Nielsen, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv.

Annonce

- Vi mener overordnet, at det er god aftale, men dem der er hårdest ramt, bærer fortsat den tungeste byrde, siger han.

Det gælder ifølge Lars Ramme Nielsen erhverv som turisme, museer og store attraktioner som Tivoli.

Ifølge Lars Ramme Nielsen er det glædeligt, at restauranter får lov til at holde længere åbent.

- Vi får åbnet op for, at restauranter kan have åbent til klokken 24 - og midt i juli til klokken 2. Det er vi rigtig glade for. Derudover er vi rigtig glade for, at der nu kommer en samlet plan.

Der skal dog alt for meget til for at få kompensation i den nye aftale, mener Dansk Erhverv.

- Grænserne for hvornår man kan få kompensation, er alt for høj, det ligger på 40 procent nedgang før man kan få kompensation.

- Du kan ikke gå på arbejde, og kun tjene 60 procent af hvad du plejer at gøre. Så kompensationerne skal genbesøges, og vi er ikke gået på sommerferie endnu, siger Lars Ramme Nielsen.

I Dansk Industri glæder man sig over de udvidede åbningstider, et hævet forsamlingsloft og mindre behov for coronapas og mundbind, men efterlyser samtidig fokus på rejseregler.

- Det er glædeligt, at partierne tager et væsentligt skridt nærmere den fulde genåbning af Danmark.

- Men virksomhederne inden for turisme, oplevelser og luftfart er fortsat meget hårdt ramt. Derfor burde kompensationsordninger forlænges til 1. oktober, og det er afgørende at få gang i rejser igen.

Det siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri.

/ritzau/

Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Stemt ned: Politikere afviser røgfri strande i København

Samfund

Jeanette blev efterladt på en trappesten som spæd: Nu har hun viet sit liv til at hjælpe andre

Valby

Helt ny badestrand flyder allerede med skrald

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Byliv

Nima skabte unikt samlingspunkt i Valby: Nu vender han tilbage med nyt liv

Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Valby

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Byliv

Burger, fadøl og DJ: Kom med til fest på Bøff Burgerbar

Navne

Steen blev piccolo hos bryggerierne som 14-årig: Nu hænger Carlsberg et maleri op af ham

Debat

Sådan udnytter vi bedst flytningen af Valby Bibliotek

Byliv

Signe samler på solstrålehistorier i Valby: Nu bliver hun hyldet af sine naboer

Byliv

Udfordringen med affald på Vestre Kirkegård vokser: Nu kommer kommunen med flere nye tiltag

Annonce