Annonce
Indland

Traditionen tro fejrer kongefamilien jul på Marselisborg

Mange mennesker bruger ofte juledagene til at se gardernes vagtskifte på Marselisborg Slot i Aarhus i forbindelse med kongefamiliens jul. (Arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Det har været en tradition siden 1972, at den kongelige familie fejrer jul på Marselisborg Slot i Aarhus.

Igen i år fejrer dronning Margrethe og det meste af den kongelige familie jul på Marselisborg Slot i Aarhus.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Det har været en tradition siden 1972, at de store højtider fejres netop her.

Annonce

Sidste år var det ellers tæt på, at kongefamiliens jul skulle fejres på Schackenborg Slot i Møgeltønder, men på grund af coronasituationen valgte man i sidste øjeblik alligevel Marselisborg.

Typisk er dronningen også at finde på slottet i forbindelse med påsken. I forbindelse med julen ankommer hun i år til slottet den 20. december.

Kronprinsfamilien vil fejre julen med dronningen i Aarhus.

Også prins Joachim, prinsesse Marie og deres to fælles børn har de seneste år været en del af fejringen på Marselisborg Slot. I år skal de fire dog være sammen med prinsessens familie i Frankrig.

Link til Kongehusets pressemeddelelse

Senest, prinseparret holdt jul uden for Danmark, var i 2017. Samme år tog også kronprinsparret til udlandet for at tilbringe højtiden hos kronprinsesse Marys familie i Australien.

I år skal prins Joachims ældste sønner, prins Nikolai og prins Felix, ifølge meddelelsen fra kongehuset tilbringe julen med deres mor, grevinde Alexandra.

I Aarhus er det populært af tage opstilling foran Marselisborg Slot for at overvære gardernes vagtskifte klokken 12. Det gælder alle juledage.

Sidste år opfordrede politiet dog folk til at holde afstand på grund af coronavirus. Alligevel medførte det sidste år, at folk stimlede sammen og stod tæt op ad hinanden for at komme tæt på garderne for at tage billeder.

/ritzau/

Annonce
Kaos

Bilister i Valby må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Valby

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Annonce