Annonce
Slip for køen

Tour de France kan lamme trafikken i København: Sådan undgår du køen

Der var stor jubel, da årets Tour de France-vinder blev udråbt sidste år. Nu nærmer årets tour-start i Danmark sig med hastige skridt. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix
Tusindvis af mennesker strømmer til København, når Tour de France starter i København denne sommer. Men hvad kan du gøre for at undgå at ende i en trafikprop?

Det bliver et stort tilløbsstykke, når Tour de France kommer til København i slutningen af juni. Udover hele cykel-cirkusset forventes tusindvis af tilskuere også at tage vejen til den danske hovedstad.

Det kan sætte pres på de i forvejen overbefærdede, københavnske veje. For at undgå trafikkaos har Tour-sekretariatet lavet et kort, så man for 'hver Tour-by kan se, hvilke trafikpåvirkninger der vil være i forbindelse med Tour de France, og planlægge, hvordan man bedst og nemmest kommer ind, ud og rundt i sin by, mens Tour de France gæster', som arrangørerne selv beskriver det.

I forlængelse af det kommer Københavns Kommune med en opfordring.

Annonce

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at begrænse de trafikale påvirkninger, når første Tour de France-etape i år køres i København. Men Tour-løbet er en kæmpe begivenhed og sammen med de mange events og aktiviteter, som foregår samtidig i anledning af cykelløbet, skaber det et uundgåeligt pres på trafiksituationen. Det kan helt forståeligt opleves besværligt, når man skal begive sig rundt i byen, siger Mikkel Mindegaard, enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen og fortsætter:

- Vi opfordrer derfor til at følge kommunens tip og anbefalinger til, hvordan man nemmest kommer rundt i byen i Tour-dagene. Vi anbefaler bl.a. at lade bilen stå, tage tog eller metro – eller bevæge sig til fods gennem Indre By. Og så er det i det hele taget en god ide at planlægge sin rute, inden man tager hjemmefra.

Du kan finde det interaktive kort over de trafikale påvirkninger på www.letourcph.dk/trafik/kbh

Det skal du være opmærksom på

Her er de vigtigste ting, du skal være opmærksom på som trafikant, beboer eller tilskuer i København i Tour-ugen:

H.C. Andersens Boulevard spærres fra tirsdag 28. juni til lørdag 2. juli:

Vejbanerne på og omkring H.C. Andersens Boulevard spærres for trafik løbende fra tirsdag 28. juni kl. 18.00, og der indføres forbud mod standsning og parkering. Cykler kan fortsat cykle langs afspærringerne. Bilister skal finde alternative veje uden om H.C. Andersens Boulevard og Indre By.

Lad bilen stå især fredag 1. juli og lørdag 2. juli, men også onsdag 29. juni

Undlad at tage bilen til Indre By. Udover fredag 1. juli og lørdag 2. juli bliver også onsdag 29. juni problematisk, når Christians Brygge spærres for trafik fra kl. 13.00- 23.00 og fra kl. 15.00-23.00 også Vester Voldgade, Tietgensgade, Jernbanegade, Lille Langebro og dele af Islands Brygge. Der indføres desuden forbud mod standsning og parkering fra om morgenen.

Omfattende parkeringsforbud:

Fra torsdag 30. juni kl. 9.00 bliver der standsning- og parkeringsforbud overalt på hele Tour-ruten og yderligere parkeringsforbud i gaderne omkring H.C. Andersens Boulevard allerede fra tirsdag 28. juni kl. 09.00. Ulovligt parkerede biler fjernes for ejers regning, så hold øje med skiltning, og flyt i givet fald din bil i god tid. For indehavere af beboerlicenser til Indre By, Indre Nørrebro og Indre Østerbro vil zonebegrænsning samt tidsbegrænsningen i visse gader i Indre By til gengæld blive ophævet.

Ruten spærres for trafik og parkering fredag 1. juli og lørdag 2. juli:

Fra fredag 1. juli kl. 01.00 (altså natten mellem torsdag og fredag) hegnes og spærres hele Tour-ruten af for trafik, standsning og parkering frem til lørdag eftermiddag 2. juli kl. 16.00.

Åben Knippelsbro og midlertidige trafiksluser:

Har du et kritisk kørselsbehov for at krydse ruten, er der enkelte trafiksluser, som dog kun er åbne i specifikke tidsrum og for nødvendig kørsel. Knippelsbro vil være åben i hele perioden, men der må forventes øget trafik.

Kryds ruten til fods:

Fredag 1. juli og lørdag 2. juli vil der være 24 gangpassager fordelt over hele ruten, hvor man kan krydse ruten, når der ikke kommer cykelryttere eller følgebiler.

Cykl udenom Tour-ruten:

Cyklister kan cykle langs afspærringerne, men ikke fredag 1. juli, hvor enkeltstarten skal køres. Skal du igennem byen, skal du cykle udenom ruten og tjekke mulige kørselsveje og krydsningspunker på www.letourcph.dk/trafik/kbh, inden du cykler hjemmefra.

Ingen tung trafik i Indre By: Fra torsdag 30. juni kl. 23.59 til lørdag 2. juli kl. 18.00 er der forbud mod tunge køretøjer over 3,5 tons inkl. flyttebiler, turistbusser mv. i hele Indre By.

Kilde: Københavns Kommune

Annonce
Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
hjælp

Bodil holder Valby skraldefri, nu har hun brug for din hjælp: Mangler plads til 500.000 cigaretskodder

Kaos

Annettes restaurant ødelægges af bygge-kaos: Jeg har været her i 38 år og har aldrig oplevet noget lignende

Valby

Psykisk syge venter på svar - nu langer Københavns ombudsmand ud: - Vi lytter, tænker os om og retter op, siger politiker

Udsender varsel

DMI advarer: Her er der risiko for lokale skybrud

Ni spørgsmål til viruseksperten om abekopper: Alle over 46 år kan tage det helt roligt

åbning

Arbejdet med kæmpe genbrugsbutik i to etager skrider frem: Ejeren behøver hjælp for at nå åbningsdagen

Valby

Mere end hver 10. rammes: Ny super-afdeling skal bekæmpe lumsk sygdom

Samvær

Nicklas og Jonas puster liv i bydelen: Åbner kaffebar, brød-butik, pakkeshop og så serverer de øl og vin

Historier fra graven

På et gravsted står en stor blodbøg og intet andet. Ingen blomster. Ingen gravsten. Ingenting. Nu løfter Gustav sløret for den gribende historie bag

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Valby For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Valby

Butiksliv

Martin erobrede Valbys hjerter bag kassen i Irma: Nu er han kåret som Danmarks Sødeste Kassemedarbejder

Valby

Vi har mistet en ægte københavnerdreng: Sidney Lee død kun 43 år gammel

Annonce