Annonce
Byliv

Til bords med Yvonne, Bente og Knud: Jeg holder ikke op som frivillig før jeg skal kravle ud

Yvonne og Knud får en god snak ved bordet i Valby Værested, hvor Yvonne har været frivillig i knap syv år. Foto: Hanne Bjørton
Gennem et langt corona-år har Valby Værested haft lukket flere gange, men i tirsdags var der smørrebrød, pianist og fællessang ved en hyggelig forårsfrokost.

- Hej og velkommen, du skal sidde her hos os, siger Yvonne, da ValbyLIV træder ind af døren.

Sådan bliver man hjerteligt modtaget i Valby Værested, hvor gode mennesker, især i alderen +70 år, gennem 35 år har mødtes til en kop kaffe og hygge.

Vi er inviteret med til forårsfrokost, der er en del af 'Danmark Spiser Sammen' arrangeret af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Med spisearrangementer over hele landet skal der skabes samvær og fællesskab.

Annonce

Og fællesskabet her har været savnet. Værestedet var lukket i foråret 2020 og igen fra december 2020 til 21. april i år.

Flere af stedets faste arrangementer som bankospil, foredrag og visning af gamle, danske film har været lagt helt ned på grund af forsamlingsloftet, men også fordi de ældre brugere var en udsat gruppe i forhold til covid-19. Nu er værestedets dør åben igen.

- I starten var der mange, som ikke turde komme, men efterhånden som alle er blevet vaccineret, er dem, der plejer at komme, ved at vende tilbage. Men det er jo ældre mennesker, så nogle er gået bort, siger Bente. Hun er selv pensioneret og har været frivillig i værestedet i fire år.

Bente har været frivillig i Valby Værested i fire år. Her tester hun en samtalestarter, men der blev ikke brug for den. Foto: Hanne Bjørton

- Der er også faldet frivillige fra, så vi vil gerne have nogle flere frivillige i en passende alder, siger Yvonne, som selv har været frivillig her i knap syv år.

- Børnebørnene er blevet store, så de skal ikke passes længere, og jeg fik lyst til at se nogle andre mennesker. Jeg er rigtig glad for at være her - jeg holder ikke op som frivillig, før jeg skal kravle ud, siger Yvonne.

Fællessang slanker

Til bords med Yvonne, Bente og ValbyLIV er også 74-årige Knud. Han er oprindelig fra det nordlige Jylland, men har boet i København siden han var 27.

- Jeg har arbejdet som varmemester og vicevært i store ejendomme på Østerbro, fortæller han.

Knud opsøger også fællesskabet over en kop kaffe.

- Jeg er kommet her i værestedet, siden jeg købte min andelslejlighed i Valby for 10 år siden. Jeg kommer her for at få en sludder, bare en time. Man kan jo ikke sidde i lejligheden hver dag, og jeg går ikke så meget på værtshus, som jeg gjorde engang, fortæller han.

Flere har ikke været i Valby Værested i over et år på grund af corona-restriktionerne. Foto: Hanne Bjørton

Omkring bordene har den store frokostplatte plus et stykke kanelstang taget pusten fra de fleste, og i dagens anledning ankommer pianist Nicolaj Bang nu og beroliger med, at han kan motionere kalorierne af os med en flok fællessange.


Jeg er rigtig glad for at være her - jeg holder ikke op, før jeg skal kravle ud

Yvonne, frivillig i Valby Værested


Sanghæfter med en tekststørrelse, der kan læses, trækker nu 'Forelsket i København', 'Åh disse minder', Giro 413-potpourri og 'Ølhunden glammer' ud af struberne.

- Og så synger vi den sidste stavelse i 'nu logrer den fa'me me' hal-en' så højt, at de kan høre det ovre på Nanok, lokker pianisten.

Annonce

Fire dage om ugen

Lene Reedtz Nedergaard blev 1. april ny leder i Valby Værested. Hun fortæller, at værestedet lige nu har 12 frivillige.

- Det er det samme, man hører i hele foreningslivet: Det er under coronaen fosset ud med frivillige, og her hos os er der også blevet færre brugere. Men der var god stemning, da vi for nylig holdt frivilligmøde. Det er gået bedre, men man skal ikke slå sig selv i hovedet med, hvad man ikke kan, siger Lene og glæder sig over den gode stemning til forårsfrokosten.

Det kan hun roligt gøre - det var knashyggeligt.

Valby Værested ligger på Valby Langgade 122 og har åbent tirsdag, onsdage, torsdage og søndage klokken 14-17 med kaffe og te på kanden, småkager og smørrebrød, til 'meget favorable priser'.

Lene Reedtz Nedergaard (til højre) er ny leder i Valby Værested. Foto: Hanne Bjørton
Pianist Nicolaj Bang har et helt hæfte med gode fællessange med i Valby Værested. Foto: Hanne Bjørton

Hvad er Valby Værested?

Timotheus Sogn og Valby Sogn, Jesuskirken etablerede 7. december 1986 Valby Værested. Først på Valby Langgade 100 i en lejlighed på første sal, og i 1994 flyttede Værestedet til sin nuværende adresse på Valby Langgade 122.

Fire dage om ugen kan man komme forbi til en kop kaffe, et stykke smørebrød og en snak. Valby Værested arrangerer også foredrag, mini-bio, banko, fællessang og udflugter. Alle er velkomne uanset alder, religion og nationalitet.

Arbejdet støttes af menighedsplejerne, Socialstyrelsen, Københavns Kommune samt adskillige private fonde og legater.

Læs mere på valbyvaerested.dk eller værestedets Facebookside.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trafik

Mathias har kæmpet for cykelsti siden 2018: Nu kritiserer han lokaludvalget for at bremse projektet

Corona

Nye lokale tal viser: Smitten er eksploderet i Valby

112

Mand blev anholdt efter dødelig personpåkørsel på Carlsberg Station: Nu er der nyt fra politiet

Byudvikling

Nu er den gamle Meny jævnet med jorden: Her er status på det store byggeri

Se hvem der støtter hvem: DF's folketingsgruppe er splittet i formandsstrid

Byliv For abonnenter

Amalie forlod stresset sygeplejerskejob: - I morges fløjtede og sang jeg da jeg kom på arbejde

Fidus For abonnenter

Tjener millioner på gylden fidus: Christiania-advokat skifter forklaring

Valby

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

S-tog står stille

forklaringen her: Derfor holder en lang række S-tog stille i weekenden

Offentlig transport For abonnenter

overblikket: Her holder S-tog stille i weekenden

Hjælp

Elsket dyrelegeplads har hårdt brug for nyt klubhus: På 2 minutter kan du hjælpe dem drømmen

Annonce