Annonce
Erhverv

Sygeplejersker i fortsat protest: Stopper arbejdet i en time

Tirsdag har flere sygeplejersker på Herlev Hospital nedlagt arbejdet for en time. Her ses et billede fra mandagens protest samme sted. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Arbejdsretten har pålagt sygeplejerskerne at genoptage arbejdet. Tirsdag nedlægges arbejdet dog i Herlev.

De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt landets sygeplejersker fortsætter tirsdag. Her har en gruppe sygeplejersker på Herlev Hospital fra morgenstunden nedlagt arbejdet i en time.

Et politisk indgreb afsluttede i slutningen af august en strejke blandt landets sygeplejersker. Men siden har grupper nedlagt arbejdet i kortere tid. Blandt andet på Rigshospitalet og altså Herlev Hospital.

Det er dog overenskomststridigt. Strejker er kun lovlige, når de er varslet af fagforeningerne i forbindelse med forhandling af nye overenskomster. Alligevel er protesterne fortsat i det små.

Annonce

- Vi gør det for at sikre patienterne den pleje og omsorg, de har behov for, at der er hænder nok samt fair arbejdsvilkår og løn, siger Rasmus Christian Post. Han er en af de sygeplejersker, der tirsdag har nedlagt arbejdet.

Arbejdsretten har pålagt sygeplejerskerne at genoptage arbejdet og holde det stabiliseret. Men Rasmus Christian Post fortæller, at protesten også vil finde sted onsdag på Herlev Hospital.

- Vi håber, vi får vækket regeringen og får den til at indse, at den ikke løser noget ved et indgreb og en lønkomité. Det har de prøvet før.

Han henviser til, at der med indgrebet, der stoppede konflikten, blev nedsat en komité. Den skal se på lønforholdene for offentligt ansatte.

- Vi har et sundhedsvæsen, som bløder. Det er ikke nok at kigge på løn, vi skal også se på at få flere hænder og bedre arbejdsvilkår, siger Rasmus Christian Post.

Hos landets regioner, hvor de fleste sygeplejersker er ansat, havde man håbet, at rettens påbud ville sætte en stopper for arbejdsnedlæggelserne.

- Vi vil behandle dagens arbejdsnedlæggelser på samme måde, som vi har behandlet de tidligere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

- Vi ser en tæt sammenhæng mellem disse. På den baggrund tager vi derfor nu kontakt til Fagbevægelsens Hovedorganisation, oplyser Danske Regioner.

Når sygeplejersker nedlægger arbejdet i strid med deres overenskomst, kan de pålægges en bod på 56 kroner i timen. Arbejdsretten kan hæve boden til 86 kroner i timen, hvis arbejdsnedlæggelserne ikke ophører.

/ritzau/

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Gense livedebatten: Skal alle have råd til en bolig i København?

Nedtællingen er begyndt...

Et af byens lækreste hoteller har meldt sin ankomst på vores store kvindemesse

Valby

Flere unge føler sig ensomme: Nu styrker København byens ungdomsklubber

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Byliv

TV-succes får Nova til at satse på drømmen: Jeg har lovet dommerne at gå efter det

Byliv

I fem år samlede det unikke sted bydelen: Nu går borgerne ind i kampen for at få livet tilbage

Trafik

Bekymrede forældre jubler efter års kamp: Der er faldet en sten fra vores hjerter

Valby

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

112

Flere borgere jagtet af mystisk grå bil: Nu beder politiet om hjælp i sagen

Alarm 112

24-årig kendt skyldig i forsøg på terror

Trafik

Proppen sat i for parkering udefra: Michels villakvarter fik selv indført skrappere regler

Trafik

Nu strammes der op mod parkering udefra: Valby skal have mere tidsbegrænset parkering

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Annonce