Annonce
Indland

Solrig fredag leder over i overskyet weekendvejr

Fredag ventes der sol over det meste af landet. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fredagen skyder weekenden i gang med solrigt vejr, men det erstattes af blæst og regn henover weekenden.

Der venter en flot fredag eftermiddag med klart og solrigt vejr over det meste af landet.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Anja Bodholdt tidligt fredag morgen.

- Det starter med mange skyer i det meste af landet.

Annonce

- I Nordjylland er der faktisk klaret op, og det er den opklaring, som vi skal have ned over resten af landet i løbet af morgenen og formiddagen, så der venter en flot eftermiddag med god plads til sol på himlen, siger hun.

Det suser dog fortsat lidt, men også blæsevejret står til at tage af i løbet af dagen, fortæller Anja Bodholdt.

- Generelt venter der faktisk en rigtig fin eftermiddag.

Danskerne skal dog huske at nyde det gode vejr, mens det stadig er der. Der er nemlig knap så gode udsigter til weekenden.

- Weekendvejret bliver igen med skyer på programmet og også perioder med lidt regn, og især søndagen ser igen blæsende ud. Så det bliver en blæsende afslutning på weekenden, siger Anja Bodholdt.

Til gengæld er der ikke de store udsigter til nattefrost.

- Natten til lørdag vil man flere steder i landet kunne opleve lidt let frost, men de kommende to nætter forventer jeg ikke noget nattefrost, siger hun.

Når weekenden er omme, ser blæsevejret ifølge Anja Bodholdt ud til at holde ved.

Men blæsten kommer fra vest, og det betyder, at temperaturerne bliver mildere, skriver DMI i dets prognose for næste uge.

- Først på ugen vil dagtemperaturen typisk ligge mellem en og fem graders varme, mens vi om natten når ned mellem tre graders frost og tre graders varme.

- Senere på ugen får vi dagtemperaturer typisk mellem fire og otte grader, nætterne bliver kun en anelse køligere end dagen, idet temperaturen ender på mellem tre og seks grader, skriver DMI.

/ritzau/

Annonce
sygeplejerske

Ulla begynder igen som sygeplejerske: - Jeg håber at kunne gøre en forskel for både kolleger og patienter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Medie: Mette Frederiksen ventes at fjerne restriktioner

Valby

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Annonce