Annonce
Sport

Slagne Arsenal vil have arvefjendeopgør udsat

Mikel Arteta må undvære mange spillere, hvis Arsenals kamp mod Tottenham efter planen bliver spillet søndag. (Arkivfoto). Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
På grund af corona, skader og udsendte spillere vil Arsenal have sit møde med Tottenham udskudt.

Søndag skal et klassisk opgør spilles i Premier League, når de to ærkerivaler fra det nordlige London, Tottenham og Arsenal, mødes.

Men ikke hvis det står til sidstnævnte hold. Arsenal har nemlig spurgt Premier League, om kampen kan blive udsat.

Det skyldes, at Mikel Artetas mandskab er ramt af coronasmitte og skader, samt at flere spillere deltager i Africa Cup of Nations for deres landshold.

Annonce

I en udtalelse fra Premier League lyder det, at man vil behandle Arsenals forespørgsel lørdag. Kampen skal efter planen spilles søndag klokken 17.30 dansk tid.

Arsenal vil - såfremt kampen bliver spillet søndag - være uden en karantæneramt Granit Xhaka mod Tottenham. Samtidig er Cédric Soares, Bukayo Saka og Calum Chambers ude med skader.

Thomas Partey, Mohamed Elneny, Nicolas Pépé og Pierre-Emerick Aubameyang er desuden afsted til Africa Cup of Nations, og Martin Ødegaard er coronasmittet.

20 kampe er allerede blevet udsat fra deres planlagte spilletidspunkt i denne sæson i Premier League. Især det tæt pakkede kampprogram omkring jul og nytår endte med at blive hårdt ramt af udskydelser på grund af coronasmitte.

Arsenal og Tottenham ligger henholdsvis nummer fem og seks i Premier League, adskilt af to point. Tottenham har dog spillet to kampe færre end lokalrivalerne.

/ritzau/

Annonce
sygeplejerske

For 20 år siden forlod Ulla jobbet som sygeplejerske: Nu får presset på hospitalerne hende til at vende tilbage

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Valby

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Annonce