Annonce
Udland

Mindst fem mennesker dræbt ved eksplosion i Mogadishu

Politifolk og civile står ved stedet, hvor en bilbombe torsdag dræbte mindste fem mennesker og sårede 15 andre. Den islamistiske gruppe al-Shabaab har stået bag en række bombeangreb i Somalia - blandt andet et dødeligt bombeangreb lørdag, hvor en fremtrædende journalist blev dræbt. Foto: -/Ritzau Scanpix
Somalias hovedstad blev torsdag rystet af en kraftig bilbombe, som eksploderede nær en skole.

Somalias hovedstad, Mogadishu, er torsdag morgen blevet ramt af en voldsom bilbombe.

Bomben dræbte mindste fem mennesker og sårede 15 andre. Det siger en sikkerhedskilde til AFP.

Eksplosionen skete i midten af byen. Den var så kraftig, at dele af en skole og et hospital styrtede sammen.

Annonce

- Fem mennesker er bekræftet døde. Mindst 15 andre blev såret, siger Mohamed Abdillahi fra sikkerhedsstyrkerne. 11 af de sårede er skoleelever.

Ingen har taget skylden for bombeanslaget.

Den islamistiske gruppe al-Shabaab har dog tidligere stået bag en række bombeangreb i Somalia. Blandt andet et dødeligt bombeangreb lørdag, hvor en fremtrædende journalist blev dræbt.

Al-Shabaab har bekæmpet Somalias skrøbelige regering siden 2007.

Gruppen kontrollerede hovedstaden Mogadishu frem til 2011, hvor den blev fordrevet af soldater fra Den Afrikanske Union.

Al-Shabaab kontrollerer dog stadig territorier i landområderne, hvor den hyppigt angriber regeringsmål og civile.

I slutningen af september blev mindst otte mennesker dræbt. Dengang eksploderede en bilbombe i Mogadishu. Al-Shabaab påtog sig skylden for det angreb.

Al-Shabaab har bånd til netværket al-Qaeda. Gruppen har ofte udsøgt sig angrebsmål i Kenya og foretaget meget blodige angreb i nabolandet.

I 2013 stod al-Shabaab bag et skud- og gidseldrama, der fandt sted i indkøbscentret Westgate i Kenyas hovedstad Nairobi. Gruppen dræbte dengang 61 og sårede mindst 200. I dagevis blev mange holdt som gidsler i centeret.

I 2015 angreb al-Shabaab Garissa-universitetet i Kenya og dræbte 147 og sårede 79.

/ritzau/AFP

Annonce
Kaos

Bilister i Valby må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Valby

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Annonce