Annonce
Bolig og livsstil

Redaktørens klumme: Tilbage på jobbet hjemme

Det har været en lang juleferie, hvor vi egentlig godt har vidst, hvor det bar henad: At vi kom til at arbejde hjemme igen mere eller mindre for at dæmme op for smitten af covid-19 her under tredje bølge af pandemien.

Så nu sidder jeg på hjemmekontoret og skriver dette midt på ugen efter at have været på redaktionen de første par dage. Faktisk sidder jeg og puster ud efter en hektisk morgen, der afslørede, at hjemmet slet ikke er gearet til hjemmearbejde p.t.

Det kan der heldigvis gøres noget ved ...

Annonce

Morgenen blev indledt med en højpuls-jagt på de høretelefoner, jeg benytter for at deltage i videomøder via computeren med deadline klokken ni, hvor mødet begyndte. De var selvfølgelig væk, og jeg mistænker begge døtre for at have snuppet dem.

Alligevel var der ingen høretelefoner på deres værelser, men jeg fik så fat i husets eneste duelige mobiloplader.

Forsvundne mobilopladere er et af hjemmets store mysterier på højde med forsvundne sokker, hvor makkeren til en sok pludselig er pist væk. Uden nogen forklaring.

Til gengæld er der en god forklaring på, at nødplan A og B inden for mad heller ikke er gangbar. Dagen forinden fik den 12-årige lige pludselig lyst til egenproducerede havregrynskugler efter onlineskolen og tømte pakken med havregryn på nær to spiseskefulde. Det kan man jo ikke blive mæt af. Heller ikke hvis man spiser de sidste tre havregrynskugler.

Det sidste brød røg mandag, da teenageren havde besøg af to tidligere klassekammerater på den sidste dag, før hun skulle begynde på gymnasiet igen, og startede toastmaskinen op.

Heldigvis er der det gode ved hjemmearbejdsdage, at man både kan arbejde og så samtidig få styr på hjemmet.

Forsvundne mobilopladere er et af hjemmets store mysterier på højde med forsvundne sokker ...

Annonce

Mest læste

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Se hvem der støtter hvem: DF's folketingsgruppe er splittet i formandsstrid

Valby

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Annonce