Annonce
Bolig og livsstil

Redaktørens klumme: Det mest eftertragtede

Engang var tid den mest eftertragtede knappe ressource. Her de seneste år virker det, som om det er ro. For hvordan opnår man ro?

Lige netop det er en af de største udfordringer i dag for alle os mennesker. Jeg kender ikke nogen, som med overbevisning i stemmen kan sige, at de ikke bliver presset på arbejde eller i skolen. Men det er ikke kun på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Uanset om vi er gået på pension eller holder fri, så har vi travlt.

Sandheden er, at vi presser os selv: Til at være på i alle de timer, vi er vågne. Og det er der, hvor det virkelig batter. Og kommer til at gøre ondt i hovedet.

Annonce

Jeg er ikke i tvivl om, at den smartphone, som vi alle er udstyret med, er en af synderne. Konstant tikker mails, beskeder og opdateringer fra sociale medier såsom Instagram, Facebook og Snapchat ind. Og så er vi på, men vi skal lære at passe (på) os selv. Spørg dig selv: ”Hvornår har jeg sidst stået og ventet og bare ladet tankerne falde i staver?” og ”Hvornår har jeg sidst bare siddet og gloet ud i luften?”

Min påstand er, at det er der ikke ret mange, der kan huske.

Sådan noget foregik mange gange i løbet af en dag, når man ventede på bussen, sad i kø på motorvejen eller skulle mødes med nogen, og de kom for sent. Det var inden, vi alle fik en smartphone eller en mobil. Det var skideirriterende, men hvor var det sundt for hjernen.

Dermed ikke være sagt, at vi skal droppe mobilen. Men lad den være i tasken eller lommen en gang imellem og mærk forandringen i hovedet.

Man kan også gøre noget andet. Man kan begynde at lave håndarbejde. For som skuespiller Ditte Hansen fortæller i magasinet Livsstil, der også udkommer med denne avis, er det umuligt at have gang i sin mobil samtidig med, at man strikker. Det samme gælder at tufte, som Stina Kruse Skov gør i hjemmet i Vindeby på Tåsinge.

Med et håndværktøj fra en svunden tid tufter hun garn igennem hessian og hør og former på den måde farverige værker til væggen. Men for hende er det også en form for meditation og et valg om at ændre kursen i sit liv.

Jeg er ikke i tvivl om, at den smartphone, som vi alle er udstyret med, er en af synderne.

Annonce
Kaos

Bilister i Valby må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Bolig og livsstil

Flemming Møldrup er glødende bålentusiast: - Der sker noget med samtalen, når man sidder om et bål

Valby

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Annonce