Annonce
Alarm 112

Fodgænger påkørt af lastbil på motorvej nær Køge

En 49-årig mand kom alvorligt til skade, da han pludselig befandt sig på motorvejen nær Køge og blev ramt af en lastbil. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et spor måtte onsdag morgen spærres på Køge Bugt Motorvejen, da en 49-årig mand blev ramt af en lastbil.

En 49-årig mand fra Køge befandt sig pludselig på motorvejen ved Køge onsdag morgen. Ud for transportcentret i Ølby ved afkørsel 32 blev han ramt af en lastbil, der kom kørende i sydgående retning.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der fik meldingen om ulykken kort før klokken 8.

Kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fortæller, at den 49-årige mand, der er fra Køge, efterfølgende var ved bevidsthed, men alvorligt kvæstet.

Annonce

- Han blev kørt med politieskorte på Rigspolitiet, siger kommunikationsmedarbejderen.

Lastbilchaufføren er en 59-årig mand fra Midtjylland, og han er fysisk uskadt, men har været en tur forbi skadestuen.

Ifølge den 59-årige stod den 49-årige mand pludselig på motorvejen. Politiet mener ikke, at lastbilchaufføren har gjort noget galt.

Politiet afsluttede arbejdet på ulykkesstedet omkring klokken 9.20. Da der er tale om en alvorlig ulykke har en bilinspektør også været tilkaldt for at undersøge, hvad der nærmere er sket.

Højre spor på motorvejen var for en tid spærret mellem afkørsel 31b Ådalen og 32 Køge i retningen fra Avedøre mod Køge, fremgik det af Vejdirektoratets hjemmeside.

/ritzau/

Annonce
sygeplejerske

Ulla begynder igen som sygeplejerske: - Jeg håber at kunne gøre en forskel for både kolleger og patienter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
efterlysning

Efterlyst kvinde fundet - politiet afblæser efterlysning

Medie: Mette Frederiksen ventes at fjerne restriktioner

Ups

Forældre skulle aflevere børn i skole: Da de kom frem, ventede politiet

Valby

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Annonce