Annonce
Byliv

Pauline fra Valby blev hyldet af Dronningen: Hun er en af Danmarks mest talentfulde frisører:

Pauline Kehlet til fejringen på Københavns Rådhus. Foto: Ricky John Molloy / Rie Neuchs
Pauline Kehlet blev tirsdag 28. september fejret af blandt andre H.M. Dronningen, fordi hun er en af landets mest talentfulde håndværkere.

Da 25-årige Pauline Kehlet fra Valby sidste år gjorde sin uddannelse som frisør færdig på NEXT Uddannelse København, var det med et særdeles godt resultat.

Skuemesteren, som censoren på erhvervsuddannelserne kaldes, var så imponeret, at det udløste Håndværkerforeningens bronzemedalje til den nyuddannede frisør. Det er den næsthøjeste karakter ved af-gangseksamen til svendeprøven og svarer til en karakter på mellem 11 og 11,5 på 12-skalaen.

Tirsdag den 28. september blev Pauline Kehlet derfor fejret på Københavns Rådhus, hvor selveste H.M. Dronningen var med til at hylde hende og andre talentfulde håndværkere. Som et ekstra skulderklap for en flot indsats fik Pauline ligeledes overrakt et rejselegat på 15.000 kr. af Jens Hjortskov på vegne af Direktør Ib Henriksens Fond.

Annonce

Kærlighed til håndværket

Ceremonien bød på medaljer, de famøse rådhuspandekager og gallastemning med kjoler og jakkesæt. Kendisser såsom Susanne Bier, Jussi Adler-Olsen og Bertel Haarder, der alle er tildelt titlen Æreshåndværker, var også mødt op for at hædre de unge mennesker.

- Det er surrealistisk at blive fejret foran Dronningen, men jeg er enormt glad og tilfreds med min præstation. Min familie og kæreste er også enormt stolte. Jeg har altid været interesseret i beauty-industrien, så jeg er lykkelig for, at jeg fulgte min mavefornemmelse og søgte ind på frisøruddannelsen, siger Pauline Kehlet og tilføjer:

- Jeg elsker den gode energi, der er i salonen, så jeg er havnet på den helt rette hylde

Annonce

Praktiske fag har enorm værdi

For Ole Heinager, Administrerende direktør hos NEXT Uddannelse København, er det vigtigt, at de erhvervsuddannede fejres, og vi som samfund understreger værdien af de praktiske fag.

- Der er et kæmpe behov for, at flere tager en håndværksfagliguddannelse. Derfor gør det mig også enormt glad og stolt, når en elev som Pauline er blandt Danmarks mest talentfulde i sit fag og måske kan inspirere andre til at overveje håndværksuddannelserne, siger han.

Det er surrealistisk at blive fejret foran Dronningen, men jeg er enormt glad og tilfreds med min præstation. Min familie og kæreste er også enormt stolte.

Pauline Kehlet

Traditionen med at uddele medaljer går helt tilbage til 1867, og dengang som nu, er målet at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Ud over medaljer blev der også uddelt legater fra virksomheder, laug og fonde til en værdi af 1,1 millioner kroner. De unge håndværkere, der får medalje og legater, er indstillet af de københavnske laug og har taget deres svendeprøve på hovedstadsområdets erhvervsskoler.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Forladt område har fået et gevaldigt løft: Nu skal længe ventet plads indvies

Byliv

Han ramte muren og satte sin café til salg: Nu har kæmpe kunde-opbakning reddet livsværket

Samfund

Stjerneadvokat hyrede sig selv for skattekroner - men borgmester kan ikke svare på, om hun synes, det er okay

Alarm 112

Børnehavebørn finder tre poser med kokain på legeplads

Byliv

Omdiskuteret kunstværk er blevet ødelagt: Det er dybt frustrerende

Trafik

Movia foreslår busjusteringer: Valby kan miste livline til metroen

Bolighandel

Jussi Adler-Olsen sælger herskabsvilla med stor fortjeneste

112

Børnehavebørn fandt poser med kokain på legeplads: Vi er både chokerede og kede af det

Byliv

Nyt spillested åbner: Vi glæder os til at sætte gang i bydelen

Debat

Parkeringsproblemerne vokser konstant: Forpligt kommunen til at etablere parkeringsanlæg ved nybyggeri

Samfund

Bente savner handicapvenlige badesteder: - Lav en badebro ved stranden og bedre trapper til havnebassinet

112

Borger reagerede hurtigt på høje lyde fra en forretning: 41-årig mand taget på fersk gerning

Byliv

Har du også set Marcks fotos: - Jeg viser andre livet i Valby

Annonce