Annonce
Udland

Nye påstande om vinfester i embedsbolig rammer Boris Johnson

Den britiske premierminister, Boris Johnson, er under stadigt større pres i sager om omgåelse af coronarestriktioner. (Arkivfoto). Foto: Paul Childs/Reuters
Så sent som fredag måtte Boris Johnson undskylde for fester, mens nye beskyldninger dukker op.

Nye beskyldninger om brud på coronareglerne i den britiske embedsbolig på Downing Street rammer endnu engang premierminister Boris Johnson.

Premierministeren blev fredag tvunget til at undskylde over for den britiske kongefamilie, efter at det var kommet frem, at to fester blev afholdt i embedsboligen på dagen for prins Philips begravelse.

På det tidspunkt var England underlagt strenge coronarestriktioner, og det var forbudt at mødes indendørs med folk fra andre husstande.

Annonce

I mellemtiden er der dukket flere påstande op om regelmæssige sammenkomster med vin om fredagen, mens coronarestriktionerne var gældende.

Vinarrangementerne, som går under navnet "Wine Time Friday", er ifølge den britiske avis The Mirror en langvarig tradition på Downing Street i London, der er fortsat gennem flere administrationer.

Traditionen fortsatte altså også under nedlukningen af England.

Ifølge den britiske avis blev der blandt andet investeret i et vinkøleskab for at holde flaskerne nedkølet.

Premierministeren skulle være bekendt med vinarrangementerne, men det fremgår ikke, hvorvidt han deltog i dem under nedlukningen.

En ledende embedsmand ved navn Sue Gray er i gang med at efterforske flere fester og arrangementer på Downing Street, mens der var indendørs forsamlingsforbud.

- Der er undersøgelser i gang, der skal afdække mængden af sammenkomster og rammerne omkring dem, siger Sue Gray.

Hun kan ikke sige, hvornår resultater af undersøgelserne bliver offentliggjort.

Oppositionspartiet Labour har længe krævet Johnsons afgang på grund af festerne.

Medierne har også hældt benzin på bålet med talrige artikler om almindelige briter, der mistede kære til corona og end ikke måtte sige et sidste farvel på grund af regler, som premierministerens folk samtidig så stort på.

På det seneste har også flere af Boris Johnsons partifæller åbent opfordret ham til at gå af.

Foreløbig afventer Johnson undersøgelserne af regelbruddene.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

'Danmark næste klassiker' er bedste tv i øjeblikket: Det er helt ligegyldigt, hvem der vinder

Valby

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Annonce