Annonce
Udland

Tysklands kommende kansler lover modernisering og klimakamp

Fire poliske ledere på vej til pressemøde onsdag for at præsentere deres plan for Tysklands nye regering. Fra venstre til højre er det Annalena Baerbock og Robert Habeck fra De Grønne, den kommende socialdemokratiske forbundskansler Olaf Scholz og De Liberale Demokraters Christian Lindner. Foto: Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix
Den kommende tyske regering af tre partier vil udfase kulkraft i 2030

Tysklands kommende forbundskansler, Olaf Scholz fra det socialdemokratiske SPD, har onsdag eftermiddag på et pressemøde præsenteret køreplanen for den koalition, som skal lede ladet de næste fire år.

Han understreger, at det bliver en regering, der vil modernisere Tyskland. Økonomisk, teknologisk og med fokus på miljøet og klimaet. Kul skal være udfaset i Tyskland senest i 2030, og samme år skal 80 procent komme fra grøn energi.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, der er blevet en realitet knap to måneder efter valget til Forbunsdagen.

Annonce

Den nye regeringskoalition består udover SPD af partiet De Grønne og Det Liberale Parti (FDP). Den omtales som trafiklys-koalitionen med henvisning til de tre partiers farve: Rød, grøn og gul.

- Det første trafiklys (i Tyskland, red.) blev stillet op i 1924 på Potsdamer Platz (i Berlin). På det tidspunkt var det stadig en usædvanlig teknologi. "Kan det virke", spurgte folk skeptisk, siger Scholz.

- I dag er trafiklyset uundværligt, når det gælder om at regulere ting på en ret så klar måde - at sørge for den rette orientering og at sikre, at alle bevæger sig sikkert og let fremad.

- Min ambition som kansler er, at trafiklys-alliancen vil spille en tilsvarende banebrydende rolle for Tyskland, siger han ifølge Reuters.

Han siger, at den nye regering vil sætte gang i store investeringer i klimabeskyttelse og digitalisering af det tyske samfund.

Scholz siger, at den stigende smitte med covid-19 er "alvorlig" og kræver en stor indsats.

Her og nu afsættes der en bonus på en milliard euro (knap 7,5 milliarder kroner) til at belønne pleje- og sygepersonale, der har arbejdet hårdt på at at behandle syge med covid-19. Samtidig nedsættes der som noget nyt en corona-krisestab, så der bliver bedre kontakt mellem regeringen og pandemieksperter.

Samtidig er parterne enige om at fastholde et loft over, hvor meget Tysklands gæld må stige.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at De Grønne overtager posten som udenrigsminister og skal lede et nyoprettet ministerium for klima. Det ventes at blive de to sideordnende formænd for De Grønne, Annalena Baerbock og Robert Habeck.

De Liberale Demokraters leder, 42-årige Christian Lindner, skal lede finansministeriet.

Scholz siger, at et selvstændigt Europa vil være nøglen til den nye regerings udenrigspolitik.

Den nye regering vil legalisere regelstyret handel med hash. Det fremgår af regeringsgrundlaget ifølge dpa. Det har særligt været en mærkesag for De Liberale Demokrater.

/ritzau/

Annonce
Kaos

Bilister i Valby må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Valby

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Annonce