Annonce
Byudvikling

Nu er det afgjort: Dragebænken, Sneglen og Mosaikbænken skal væk

Dragen består af adskillige mosaikker, der er lavet af børn i området. Foto: Jens Mouvielle
En aktivitetshave med multibane for børnene, en sansehave ved plejehjemmet og en have med planteskole skal indtage den centrale plads i Folehavekvarteret.

I 2006 skabte billedkunstlærer Nana Mikkelsen og lokale børn fra Kirsebærhavens Skole de store skulpturer Dragebænken, Sneglen og Mosaikbænken.

Men nu skal skulpturerne fjernes og vige pladsen for et byrum med et tredelt haveområde. Det har styregruppen i Områdefornyelsen Folehavekvarteret besluttet med 18 stemmer for og en enkelt blank.

Mange lokale husker tilblivelsen af Dragen, Sneglen og Mosaikbænken som et godt projekt, og nogle føler stadig en tilknytning til skulpturerne.

Annonce

Styregruppen har derfor vendt ideen om at fjerne skulpturerne i mange fora, inden den endelige beslutning blev truffet.

- Vi blev nødt til at vende og dreje det og snakke med folk. Men det har ikke været debatteret så voldsomt på Facebook, og vi har ikke mødt nogen, der har fastholdt, at skulpturerne bare skal være der. Nu skal vi lave noget andet, så alle vores gode arealer bliver brugt til noget godt. Der skal laves bedre legeplads, så det går op i en bedre enhed – et fælles mødested, hvor der virkelig er kvalitet, siger Villy Sørensen, beboerforeningsformand i 3B Folehaven og med i styregruppen.

Orangeri og planteskole

Det centrale byrum i Folehavekvarteret skal i 2023 gøres til en grøn oase efter idéoplægget 'Haven', som er støttet af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Københavns Kommune og har en samlet projektøkonomi på 16,7 millioner kroner.

Der arbejdes videre med tre ideer under havetemaet - en af dem skal rumme en planteskole.

- Der skal laves et orangeri på pladsen, hvor man kan trække indendørs, når vejret er dårligt. Og så skal der være en planteskole, en socialøkonomisk virksomhed, der sætter mennesker i gang, som ellers ikke er kommet i arbejde, fortæller Villy Sørensen.

Projektet HAVEN skal skabe mere liv i Folehavekvarteret med tre haver orienteret mod forskellige borger- og aldersgrupper. Illustration: NORD Architects

En aktivitetshave med multibane skal skabe sammenhæng mellem skolegården hos Kirsebærhavens Skole, fritidsinstitutionernes udeområder, biblioteket og pladsen.

Og så skal der være en sanselig have ved Kirsebærhavens Plejecenter, der kan genkalde minder og en oplevelse af skiftende farver og dufte året igennem.

For at anerkende den betydning, Dragen, Sneglen og Mosaikbænken har haft for kvarteret, bliver der en afskedsceremoni for skulpturerne arrangeret af Områdefornyelsens Pladsgruppe, som både består af lokale beboere og professionelle aktører.

Der skal laves bedre legeplads, så det går op i en bedre enhed – et fælles mødested, hvor der virkelig er kvalitet

Villy Sørensen, beboerforeningsformand i 3B Folehaven

Pladsens fjerde skulptur ’Folehavemanden’ - også kendt som Bananmanden - af billedkunstner Erling Tingkær, er i bedre stand og vil blive bevaret. Beslutningerne om alle skulpturer læner sig op ad Rådet for Visuel Kunsts vurdering tidligere på året.

I planlægningen af det nye byrum inddrages beboere i kvarteret her fra september, og projektet forventes færdigt i 2024.

Hvis du vil være med i pladsgruppen, kan du skrive til Områdefornyelsen på mailadressen gp5k@kk.dk

En skitse over de tre haver i projektet. Illustration: NORD Architects
Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Gense livedebatten: Skal alle have råd til en bolig i København?

Nedtællingen er begyndt...

Et af byens lækreste hoteller har meldt sin ankomst på vores store kvindemesse

Valby

Flere unge føler sig ensomme: Nu styrker København byens ungdomsklubber

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Byliv

TV-succes får Nova til at satse på drømmen: Jeg har lovet dommerne at gå efter det

Byliv

I fem år samlede det unikke sted bydelen: Nu går borgerne ind i kampen for at få livet tilbage

Trafik

Bekymrede forældre jubler efter års kamp: Der er faldet en sten fra vores hjerter

Valby

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

112

Flere borgere jagtet af mystisk grå bil: Nu beder politiet om hjælp i sagen

Alarm 112

24-årig kendt skyldig i forsøg på terror

Trafik

Proppen sat i for parkering udefra: Michels villakvarter fik selv indført skrappere regler

Trafik

Nu strammes der op mod parkering udefra: Valby skal have mere tidsbegrænset parkering

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Annonce