Annonce
Sport

Norsk løbestjerne varmer op til OL med ny europæisk rekord

Jakob Ingebrigtsens tid torsdag er den hurtigste, der er sat i år på 5000 meter. Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
Jakob Ingebrigtsen satte torsdag ny europæisk rekord på 5000 meter ved et Diamond League-stævne i Firenze.

Jakob Ingebrigtsen er for alvor ved at finde OL-formen.

Torsdag viste den 20-årige norske løber nye prøver på sit store talent, da han satte ny europæisk rekord på 5000 meter ved et Diamond League-stævne i Firenze.

Ingebrigtsen knuste al modstand og kom i mål i tiden 12 minutter og 48,45 sekunder. Det er 1,26 sekunder hurtigere, end belgiske Mohammed Mourhits nu tidligere europæiske rekord, som han ellers har haft i 21 år.

Annonce

Ingebrigtsens tid var samtidig en væsentlig forbedring af nordmandens personlige rekord og den hurtigste tid, der er blevet sat på 5000 meter i år.

- Det er helt fantastisk. Det er meget hårdt arbejde, der ligger bag. Det er min første 5000 meter i to år, så jeg vidste ikke helt, hvordan jeg ville klare det, men samtidig har jeg løbet meget hurtigt i træning, siger Jakob Ingebrigtsen til NRK ifølge nyhedsbureauet NTB.

Jakob Ingebrigtsen slog blandt andre Joshua Cheptegei ved Diamond League-stævnet torsdag. Cheptegei satte sidste år ny verdensrekord på 5000 meter med tiden 12 minutter og 35,36 sekunder.

Men selv om nordmanden altså var flyvende på 5000 meter torsdag, så har han lige nu ikke planer om at løbe på den distance ved OL. Ingebrigtsen vil i stedet satse på 1500 meter.

- Det ville være sjovt at løbe dem begge, men det ser ud til kun at blive 1500 meter, siger han til NRK.

OL finder sted fra 23. juli til 8. august.

/ritzau/

Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Stemt ned: Politikere afviser røgfri strande i København

Samfund

Jeanette blev efterladt på en trappesten som spæd: Nu har hun viet sit liv til at hjælpe andre

Valby

Helt ny badestrand flyder allerede med skrald

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Byliv

Nima skabte unikt samlingspunkt i Valby: Nu vender han tilbage med nyt liv

Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Valby

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Byliv

Burger, fadøl og DJ: Kom med til fest på Bøff Burgerbar

Navne

Steen blev piccolo hos bryggerierne som 14-årig: Nu hænger Carlsberg et maleri op af ham

Debat

Sådan udnytter vi bedst flytningen af Valby Bibliotek

Byliv

Signe samler på solstrålehistorier i Valby: Nu bliver hun hyldet af sine naboer

Byliv

Udfordringen med affald på Vestre Kirkegård vokser: Nu kommer kommunen med flere nye tiltag

Annonce