Annonce
Alarm 112

Minister har taget indfødsret fra 11 - første sag for retten

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har siden 2019 taget statsborgerskabet fra 11 personer, som mistænkes for at være fremmedkrigere. Nu skal den første sag prøves ved retten. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
For at ramme fremmedkrigere har regeringen fået magt til at fratage indfødsret. Nu skal første sag for retten.

I sine bestræbelser på at ramme de såkaldte fremmedkrigere fremsatte regeringen i efteråret 2019 et lovforslag, hvor udlændingeministeren fra sit skrivebord skulle kunne tage statsborgerskabet fra folk. Dog kun personer med dobbelt statsborgerskab kan rammes af loven.

Det er ifølge ministeriet sket 11 gange siden da, og tirsdag skal Østre Landsret som den første domstol forholde sig til loven, som i høringsfasen mødte voldsom kritik.

Hvad der helt nøjagtig er op og ned i landsretssagen, er endnu uvist. Østre Landsret har nemlig meddelt, at den først vil udlevere de såkaldte påstandsdokumenter, når sagen begynder tirsdag formiddag.

Annonce

Der er for så vidt ikke noget nyt i, at en person mister sit danske statsborgerskab - eller indfødsret, som det også kaldes. Det har domstolene længe kunnet frakende folk, for eksempel personer, der har været rejst til Syrien for at tilslutte sig den militante gruppe Islamisk Stat.

Med loven fra 2019 blev domstolene dog skrevet ud af processen. Nu blev det muligt for udlændingemyndighederne at tage statsborgerskabet fra folk, hvis man vurderer, at den pågældende er til skade for "vitale interesser", som det hedder. Det er altså ikke længere et krav, at folk er dømt for en forbrydelse, for at statsborgerskabet kan fratages.

Formålet med denne fremgangsmåde var, blandt andet at man ville tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere, som fortsat opholdt sig udenlands. Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget.

Blandt andet Institut for Menneskerettigheder kritiserede i høringsfasen loven. For ikke nok med, at statsborgerskabet blev frataget uden forudgående domstolsprøvelse, så var det også uklart, hvilke handlinger der kunne føre til en sådan fratagelse.

I Danmark er det imidlertid sådan, at Grundloven gør, at administrative afgørelser af den kaliber kan prøves ved en domstol. Og loven fra 2019 beskriver da også, hvordan det skal foregå.

I loven står der blandt andet, at det skal ske ved Københavns Byret, og at der skal medvirke tre dommere.

Tirsdagens sag er til at begynde med også indbragt for byretten. Men herfra blev den henvist til behandling i Østre Landsret. Det er normal fremgangsmåde i den type sager, som anses for at have principiel karakter.

Landsretten skal tage stilling til, om udlændinge- og integrationsministerens afgørelse om fratagelse af statsborgerskab i den konkrete sag var lovlig. I den forbindelse vil landsretten også skulle tage stilling til, om reglerne bevæger sig inden for de rammer, som de internationale konventioner fastsætter.

Sagen bliver behandlet over tre dage i landsretten. Hvornår afgørelsen falder er endnu ikke bestemt. Afgørelsen vil af begge parter kunne appelleres til Højesteret.

/ritzau/

Annonce
Kaos

Bilister i Valby må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Røg i København

Meterhøje flammer stod op af taget: Voldsom brand var millimeter fra at brede sig

112

Kraftig brand hærger i København - nu reagerer butik

Valby

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Annonce