Annonce
Røg i København

Meterhøje flammer stod op af taget: Voldsom brand var millimeter fra at brede sig

En hurtig og effektiv indsats forhindrede kraftig brand i at brede sig. Politiet arbejder stadig på at finde brandårsagen.

Røgen fra ildebranden i Maxi Zoo i Valby kunne ses i det meste af København, og flammerne tårnede sig op gennem taget på den skriggrønne bygning . Men faktisk kunne det være langt værre. Kun en hurtig og effektiv indsats fra Hovedstadens Beredskab forhindrede branden i at brede sig.

Københavns Politi fik anmeldelsen om branden kl. 08.55. I første omgang lød anmeldelsen på en kraftig røgudvikling. Men da beredskabet ankom, blev det hurtigt tydeligt, at der ikke var tale om en falsk alarm.

En halv time senere steg flammerne op gennem taget.

Annonce

Som det første sendte brandfolkene en drone op, så de kunne danne sig et overblik over bygningen og det omkringliggende område. Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Flammerne stod op af Maxi Zoo i Valby. Foto: Hovedstadens Beredskab

Billederne viste, at store dele af bygningen var overtændt. Men branden havde tilsyneladende ikke bredt sig til malerbutikken, der ligger klods op af Maxi Zoo.

Udover at forsøge at få kontrol over branden var fokus derfor at hindre, at ilden spredte sig til malerbutikken. Det lykkedes. Men kun på et hængende hår.

- Det er som tidligere udmeldt lykkedes at standse branden, inden den bredte sig til malerbutik. Ved en massiv indsats med røgdykkere og udvendig slukning, blev branden stoppet. Det var tæt på - på billederne ses gennembrænding af væg mellem butikker, skriver Hovedstadens Beredskab.

Kraftig brand hos Maxi Zoo på Gammel Køge Landevej. Foto: Presse-fotos.dk

Samme besked kommer fra Tim Ole Simonsen, operationschef og pressetalsmand hos Hovedstadens Beredskab. Han er stadig på adressen på Gammel Køge Landevej, hvor Maxi Zoo ligger, da ValbyLIV fanger ham over telefonen.

- Der er huller i væggen ind til malerbutikken, så branden har næsten været derinde, siger han og fortæller, at miljøskadelige stoffer kunne have spredt sig, hvis branden havde spredt sig.

- Rigtig meget af det maling, man bruger i dag, er heldigvis plasticmaling. Men der er stadig miljøskadelige stoffer i, siger han og fortæller, at selvom branden kan se ud til at være slukket, pågår der stadig et stort arbejde på stedet.

- Vi kommer til at være her i rigtig lang tid endnu. Det brænder stadig i tag og vægge, som vi arbejder på at få slukket, siger han.

Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået. Det arbejder Københavns Politi stadig på at få opklaret.

En enkelt person blev efter branden bragt på hospital til observation for røgforgiftning.

Maxi Zoo understreger, at ingen dyr var til stede i butikken, da branden brød ud.

- Lige nu kender vi ikke omfanget af skaderne og kan derfor ikke sige noget om, hvornår vores butik i Valby kan åbne igen, skriver de på deres Facebook-profil og fortsætter:

- Det er vigtigt for os at understrege, at vi IKKE har dyr i vores Maxi Zoo butikker og branden er opstået uden for åbningstid, så der har ikke været liv i fare, hverken dyr eller medarbejdere.

ValbyLIV følger sagen.

Annonce
sygeplejerske

For 20 år siden forlod Ulla jobbet som sygeplejerske: Nu får presset på hospitalerne hende til at vende tilbage

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

efterlysning

Efterlyst kvinde fundet - politiet afblæser efterlysning

Ups

Forældre skulle aflevere børn i skole: Da de kom frem, ventede politiet

Valby

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Annonce