Annonce
Byliv

Lokale jubler over vigtige tiltag: Penge til klubhus og Toftegårds Plads

Her ses formand for Valby Lokaludvalg Michael Fjeldsøe til et borgermøde om Toftegårds Plads. Foto: Valby Lokaludvalg
Budget '22 er netop faldet på plads, og i Valby Lokaludvalg har de meget svært ved at få armene ned! Der er fundet penge til deres to højest prioriterede ønsker: Et nyt klubhus til Kulbaneparken og anlæg af byrum på Toftegårds Plads.

Torsdag eftermiddag 9. september faldt Budget 22 på plads. Her blev der blandt andet afsat penge til to ting i Valby, som Valby Lokaludvalg har kæmpet hårdt for at få.

Det drejer sig om penge til udvikling af byrummet på Toftegårds Plads og penge til et nyt klubhus i Kulbaneparken.

I Valby Lokaludvalg har de snakket om Toftegårds Plads så længe, nogen kan huske, og det er en kæmpe sejr, at pladsen nu endelig er prioriteret af Københavns Kommune.

Annonce

Bevillingen til udvikling af byrummet på pladsen er vigtig netop på dette tidspunkt i processen, da det betyder, at Valby Bibliotek og det omgivende byrum kan projekteres, planlægges og udføres samtidig.

Godt for Valby

Formanden for Valby Lokaludvalg, Michael Fjeldsøe, er derfor glad:

- Det er et rigtig godt resultat for Valby, at der nu endelig kan blive gjort noget ved Toftegårds Plads, som har ligget som en asfaltørken i årtier. Og det er fantastisk vigtigt, at bevillingen er kommet nu, så pladsen kan planlægges og bygges i sammenhæng med det nye bibliotek, lyder det fra Michael Fjeldsøe.

Her ses en illustration af den helhedsplan, der er tiltænkt for Toftegårds Plads. Foto: PR

Der er også kommet en hilsen fra Klaus Mygind, der har deltaget i budgetforhandlingerne på Rådhuset:

- Det er dejligt, at Toftegård Plads og Valby Bibliotek nu endelig er kommet på plads. Nu skaber vi et nyt samlingspunkt for Valby med mulighed for masser af kultur for alle aldersgrupper. Tak til alle de borgere, der har arbejdet på sagen, siger han.

Annonce

Nyt klubhus til Kulbaneparken

Da anlægget af Ringstedbanen i 2020 fratog Kulbanekvarteret deres boldbane, klubhus og grønne område, blev det lovet, at både fodboldbane og klubhus ville blive genoprettet efter anlægget.

Det er det løfte, der nu bliver indfriet med bevillingen på 2 mio. kr. til at bygge et nyt klubhus ved kunstgræsbanen i Kulbaneparken.

Kvartergruppen i Områdefornyelsen har arbejdet for at opbygge og forberede foreningslivet til den dag, hvor Kulbaneparken stod færdig, hvilket betyder, at der allerede nu er en gruppe lokale børn- og unge, som er klar på at indtage klubhuset og fodboldbanen i Kulbaneparken.

Lokaludvalget glæder sig over disse to store resultater fra årets budgetforhandlinger - og begynder nu at gå resten af teksten igennem med en tættekam for at se, om der er andre bevillinger, der kommer Valby til gode.

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Gense livedebatten: Skal alle have råd til en bolig i København?

Nedtællingen er begyndt...

Et af byens lækreste hoteller har meldt sin ankomst på vores store kvindemesse

Valby

Flere unge føler sig ensomme: Nu styrker København byens ungdomsklubber

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Byliv

TV-succes får Nova til at satse på drømmen: Jeg har lovet dommerne at gå efter det

Byliv

I fem år samlede det unikke sted bydelen: Nu går borgerne ind i kampen for at få livet tilbage

Trafik

Bekymrede forældre jubler efter års kamp: Der er faldet en sten fra vores hjerter

Valby

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

112

Flere borgere jagtet af mystisk grå bil: Nu beder politiet om hjælp i sagen

Alarm 112

24-årig kendt skyldig i forsøg på terror

Trafik

Proppen sat i for parkering udefra: Michels villakvarter fik selv indført skrappere regler

Trafik

Nu strammes der op mod parkering udefra: Valby skal have mere tidsbegrænset parkering

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Annonce