Annonce
Indland

Lægen og VVS'eren vandt guld i robåden

Mads Rasmussen og Rasmus Quist vandt i 2012 guld sammen ved OL i London. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mads Rasmussen, der fredag den 24. november fylder 40 år, skabte store resultater i letvægtsdobbeltsculleren sammen med Rasmus Quist.

De var på mange måder et umage par, men i robåden fandt de ind i et gyldent samarbejde.

Mads Rasmussen, der fredag den 24. november fylder 40 år, og makkeren Rasmus Quist opnåede store ting sammen og blev både verdensmestre og olympiske mestre i roning.

Mads Rasmussen var den langbenede og udadvendte, der sideløbende med rokarrieren uddannede sig til læge, mens Rasmus Quist var den kompakte og mere tilbageholdende, der endte som VVS-installatør.

Annonce

For Mads Rasmussens vedkommende begyndte eventyret på vandet i Nykøbing Falster tæt på barndomshjemmet i Idestrup.

Kort efter årtusindskiftet blev han sat sammen med den et år ældre Rasmus Quist i letvægtsdobbeltsculleren med henblik på OL i Athen i 2004.

Samarbejdet viste sig straks at være en succes, da de allerede i 2002 vandt bronze sammen ved VM i Sevilla.

I Athen blev det til en fjerdeplads lige uden for medaljepodiet, men de skulle senere tage revanche med bronze ved legene i 2008 i Beijing og guld ved OL i London i 2012.

Inden da var det også blevet til to VM-titler i 2006 og 2007.

De fornemme præstationer betød, at succesduoen i begyndelsen af 2021 blev optaget i Sportens Hall of Fame.

Mads Rasmussen med mellemnavnet Reinholdt mødte ovenikøbet sin hustru Juliane Elander i forbindelse med sin roning, da Elander også var en del af landsholdet. Sammen har de i dag to piger og en søn.

Efter mange år i København er de flyttet tilbage til Mads Rasmussens barndomsby Idestrup, hvor de bruger en stor del af fritiden på at spille tennis.

Mads Rasmussen arbejder i dag som reservelæge på hospitalet i Nykøbing Falster.

/ritzau/

Annonce
Kaos

Bilister i Valby må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Valby

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Annonce