Annonce
Sport

Kvindelandsholdets assistdronning skifter til Real Madrid

Sofie Svava har spillet i 24 landskampe. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sofie Svava skifter fra tyske Wolfsburg til Real Madrid, der byder hende velkommen på sin Twitter-profil.

Sofie Svava skifter Wolfsburg ud med Real Madrid.

Fredag aften har den spanske hovedstadsklub på Twitter annonceret den danske fodboldprofil som ny spiller i klubben.

21-årige Svava skifter til Real Madrid efter kun cirka et år i Wolfsburg. Real Madrid har endnu ikke oplyst, hvor lang en kontrakt danskeren har fået i klubben.

Annonce

På Instagram skriver Svava til et billede af hende selv i Real Madrids spillerdragt, at hun er stolt af at have klubbens trøje på og ikke kan vente med at komme i gang.

Sofie Svava har tidligere spillet i svenske FC Rosengård og Brøndby. På landsholdet er hun blevet fast spiller og har allerede 24 kampe på cv'et.

I efteråret udmærkede hun sig ved at levere et hav af assister i Danmarks VM-kvalifikationskampe. I Danmarks første fire kampe i kvalifikationen lavede Svava den næstsidste berøring på ni danske scoringer.

Hun bliver i Real Madrid blandt andre holdkammerat med landsmanden Caroline Møller.

Real Madrid ligger på ottendepladsen i den spanske liga, som FC Barcelona fører suverænt efter lutter sejre i holdets første 17 kampe.

/ritzau/

Annonce
sygeplejerske

Ulla begynder igen som sygeplejerske: - Jeg håber at kunne gøre en forskel for både kolleger og patienter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Medie: Mette Frederiksen ventes at fjerne restriktioner

Valby

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Annonce