Annonce
Byliv

Kun kunderne kan redde livsværket: Jeg er rørt over folks gavmildhed, men restriktionerne presser os

Sol Wingfield Digby har oplevet en massiv opbakning lige efter genåbningen, men mærker også, hvordan restriktionerne begrænser hans kunder i at tage ud. Foto: Jens Mouvielle
Sol Wingfield Digby har efter genåbningen 21. april været ude på noget af en følelsesmæssig rutsjebanetur. Den første uge var helt fantastisk, men nu mærker han restriktionernes begrænsninger.

Sol Wingfield Digby har mærket sine gæsters sympati og gavmildhed, efter det kom frem, at hans livsværk i form af caféen Mælk og Honning kun kan reddes af et godt forår og sommer.

Nedlukningen har nemlig tømt hans opsparing, som han har brugt af for at holde liv i sin familie-café.

I den første uge af genåbningen strømmede der både gæster og bookinger ind hos Sol Wingfield Digby, der blev rørt over, hvor villige folk var til at købe lidt ekstra.

Annonce

- Den første uge var helt fantastisk, og jeg blev virkelig rørt og opløftet over, hvor mange der strømmede til for at hjælpe os. Det er vidunderligt at mærke, at det man har opbygget, betyder noget for folk, og at de er villige til at hjælpe med at holde os kørende. Det er jeg er meget taknemmelig for, siger Sol Wingfield Digby og fortsætter:

- Vi har haft gæster, der har betalt for tre kopper kaffe, selvom de kun skulle bruge to, og vi har haft folk, der var villige til at sidde ude i kulden for at få en bid mad, selvom de kunne sidde varmt hjemme i deres stue. Det er bestemt ikke noget, jeg tager for givet.

Restriktionerne sætter begrænsninger

Til trods for den gode begyndelse i første uge af genåbningen har der i den seneste periode været meget stille, og Sol Wingfield Digby kan konstatere, at det i høj grad skyldes de restriktioner, der følger med genåbningen. Og her tænker han ikke på 30-minutters reglen, der blev ophævet 6. maj.

- Selvom det i vores system ser rigtig positivt i ordrebogen med bookinger fra familier og grupper, så har vi fået en del aflysninger, fordi alle i gruppen ikke har nået at få taget en test, så de kan gøre brug af deres coronapas, siger Sol Wingfield Digby og fortsætter:

- Vi oplever ikke, at det er reglen om, at man skal booke bord 30 minutter i forvejen, der er besværlig for vores kunder, det er derimod, at de skal ud og stå i kø for at få taget en test, så de kan tage ud og spise. Jeg har selv to små børn, og jeg ved, hvor besværligt det er at få tilpasset en lang kø ind i sit program, så jeg forstår godt, hvis man så vælger at spise hjemme i stedet, og det er en skam, siger han.


Vi har haft gæster, der har betalt for tre kopper kaffe, selvom de kun skulle bruge to, og vi har haft folk, der var villige til at sidde ude i kulden for at få en bid mad, selvom de kunne sidde varmt hjemme i deres stue. Det er bestemt ikke noget, jeg tager for givet.

Sol Wingfield Digby, indehaver af Mælk og Honning


Vejret den seneste tid har heller ikke hjulpet meget på situationen. Selvom Sol Wingfield Digby og hans medarbejdere har sat en helt del parasoller op som ly for regnen til gæster, der vil sidde udendørs, så har vejret sat sine spor på mængden af gæster.

- Vi håber meget på at bedre vejr og et lavere smittetryk vil give os en god sommer. Min tro på tingene går meget op og ned, men vi bliver ved med at kæmpe til slaget er tabt, og det er det ikke endnu.

Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Stemt ned: Politikere afviser røgfri strande i København

Samfund

Jeanette blev efterladt på en trappesten som spæd: Nu har hun viet sit liv til at hjælpe andre

Valby

Helt ny badestrand flyder allerede med skrald

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Byliv

Nima skabte unikt samlingspunkt i Valby: Nu vender han tilbage med nyt liv

Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Valby

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Byliv

Burger, fadøl og DJ: Kom med til fest på Bøff Burgerbar

Navne

Steen blev piccolo hos bryggerierne som 14-årig: Nu hænger Carlsberg et maleri op af ham

Debat

Sådan udnytter vi bedst flytningen af Valby Bibliotek

Byliv

Signe samler på solstrålehistorier i Valby: Nu bliver hun hyldet af sine naboer

Byliv

Udfordringen med affald på Vestre Kirkegård vokser: Nu kommer kommunen med flere nye tiltag

Annonce