Annonce
Danmark

Konservative vil give elever muligheden for at bytte idræt og sprogfag ud med praktiske fag: - De unge mennesker skal ikke sidde på en stol. De skal ud at arbejde

Konservative mener, at man forsvarligt kan skære noget sprogundervisning og idræt ud af skemaet, for at give elever en mulighed for at snuse til en erhvervsfaglig uddannelse.
De Konservative er klar med et nyt udspil om folkeskolen, hvor alle elever fra 7. klasse og opefter skal kunne bytte en halv skoledag om ugen ud med et praktisk fag. Målet er at give de unge muligheden for at snuse til et erhvervsfagligt arbejde.

Folkeskole: - De unge mennesker skal ikke sidde på en stol. De skal ud at arbejde.

Sådan lyder meldingen fra Søren Pape Poulsen ovenpå Konservatives nye folkeskoleudspil, som går ud på, at elever fra 7. til 9. klasse skal have mulighed for at bytte - til at starte med - en halv skoledag om ugen ud med et praksisfagligt spor. Det kan blandt andet være tid i en lokal virksomhed, undervisning på en erhvervsskole eller erhvervsskolelærere, der kommer ud på skolen.

Timerne skal tages fra sprogfag og idræt. Tilbuddet vil senere kunne udvides til en hel dag om ugen i 8. klasse, og målet er at få flere unge til at overveje en erhvervsuddannelse fremfor en gymnasial uddannelse.

Annonce

Nogle har svært ved at sidde stille og forstå matematikken i en bog, og kan bedre forstå det ved at arbejde med det og skære i vinkler.

Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri

"Glædeligt" udspil

Underdirektør hos Dansk Industri (DI), Mette Fjord Sørensen, bakker udspillet op og mener, at det vil være gavnligt for både eleverne selv men også samfundet som helhed.

- Vi synes, at det er en rigtig god ide at få mere praktisk faglighed ind i folkeskolen. Man lærer både med hænder og hoved. Nogle har svært ved at sidde stille og forstå matematikken i en bog, og kan bedre forstå det ved at arbejde med det og skære i vinkler og så videre. Det at kunne bruge og bygge med sine hænder, det har en kæmpe betydning for vores samfund, siger Mette Fjord Sørensen.

Regitze Flannov er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, og hun støtter også op om mere praktisk undervisning i folkeskolen.

- Vi har ikke konkrete kommentarer til udspillet, men det er rigtig glædeligt, at Konservative som mange andre har gode tanker om at gøre folkeskolen endnu mere praksisnær, end den er i dag. Det er vi enige i, at der er brug for, siger hun.

Annonce

Regeringen har ikke fulgt op

Undervisningsordfører hos Venstre, Ellen Trane Nørby, påpeger, at tilbuddet faktisk allerede eksisterer, og at man hos Venstre gerne udvider til 7. klasse. Hun mener, at den nuværende regering ikke har prioriteret området.

- Vi er enige i, at vi skal have mere praktisk faglighed ind i folkeskolen. Det lavede vi en forligsaftale om, da vi sad i regering. Da jeg sad i regering, permanentgjorde vi det, der hedder "eud 8/9", som gør, at elever kan bytte nogle klassetimer ud med timer på en erhvervsskole eller ude i en virksomhed. Det udvider vi gerne til 7. klasse. Problemet er, at kommunerne og skolerne ikke bruger det. Ordningen findes, men det kræver, at kommunerne enten forpligtes til at gøre det eller forstår, at det er vigtigt. Den nuværende regering har ikke fulgt op på det, og det er et ret stort problem, for det betyder, at eleverne ikke får tilbuddet.

VLAK-regeringen igangsatte en pulje til "eud 8/9", og forsøget kører allerede nu i Billund Kommune, Faxe Kommune, Københavns Kommune, Tønder Kommune og Viborg Kommune.

Jens Joel, undervisningsordfører for Socialdemokratiet støtter dog også op om mere praktisk undervisning.

- Jeg er fuldstændig enig i behovet for flere praktiske fag i folkeskolen. Ikke nødvendigvis kun i udskolingen. Det diskuterer vi gerne med partierne. Vi har dog ikke lagt os fast på en konkret model, siger Jens Joel.

Han kan ikke genkende Venstres kritik af regeringen, og siger, at man gerne havde taget diskussionen tidligere.

- Vi har ikke forsømt noget. Vi havde gerne taget de her drøftelser tidligere, men vi har af gode grunde haft hænderne fulde med coronahåndtering, siger Jens Joel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Se med live: Skal alle have råd til en bolig i København?

Nedtællingen er begyndt...

Et af byens lækreste hoteller har meldt sin ankomst på vores store kvindemesse

Valby

Flere unge føler sig ensomme: Nu styrker København byens ungdomsklubber

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Byliv

TV-succes får Nova til at satse på drømmen: Jeg har lovet dommerne at gå efter det

Byliv

I fem år samlede det unikke sted bydelen: Nu går borgerne ind i kampen for at få livet tilbage

Trafik

Bekymrede forældre jubler efter års kamp: Der er faldet en sten fra vores hjerter

Valby

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

112

Flere borgere jagtet af mystisk grå bil: Nu beder politiet om hjælp i sagen

Alarm 112

24-årig kendt skyldig i forsøg på terror

Trafik

Proppen sat i for parkering udefra: Michels villakvarter fik selv indført skrappere regler

Trafik

Nu strammes der op mod parkering udefra: Valby skal have mere tidsbegrænset parkering

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Annonce