Annonce
Sport

Jannick Green indlemmes i EM-trup efter negativ test

Jannick Green kan se frem til at blive en del af den danske EM-trup igen, hvis han testes negativ for corona en gang mere ved ankomst til Ungarn. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Jannick Green støder til den danske EM-trup igen, men han skal aflevere endnu en negativ test efter ankomsten.

Efter overstået coronasmitte er målmanden Jannick Green tilbage i den danske trup ved håndbold-EM.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) fredag på sin hjemmeside.

- Den danske målvogter Jannick Green rejser fredag mod Ungarn med en negativ covid-19-test i bagagen, hvorfor han nu igen bliver en del af den danske EM-lejr i Debrecen, oplyser forbundet.

Annonce

Jannick Green, der tidligere forlod lejren i Danmark efter en positiv coronatest, er dermed på vej tilbage efter isolation.

- Jannick Green forventes at tilstøde den danske trup fredag eftermiddag, hvorefter han skal aflevere en negativ test i Ungarn, før han er spilleberigtiget ved EM-slutrunden, lyder det fra DHF.

Håndboldherrerne fik en godkendt start med en sejr i holdets EM-åbningskamp mod Montenegro.

Danmark vandt sikkert opgøret med 30-21 efter en flot første halvleg og en mindre prangende anden halvleg. Ved pausen var danskerne foran med 18-10, men vandt kun de sidste 30 minutter med et enkelt mål.

Læs nyheden og Green hos DHF

Montenegrinerne var hårdt ramt af afbud på grund af skader og coronasmitte.

Lørdag aften skal Danmark møde Slovenien i holdets anden gruppekamp, inden Nordmakedonien venter i den tredje og sidste på mandag.

EM slutter med finalen 30. januar.

/ritzau/

Annonce
sygeplejerske

For 20 år siden forlod Ulla jobbet som sygeplejerske: Nu får presset på hospitalerne hende til at vende tilbage

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Valby

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Annonce