Annonce
Valby

It-koks hos lyntestudbyder løst - stadig risiko for kø

Virksomheden Copenhagen Medical har 42 teststeder i Region Hovedstaden, og de var fredag aften alle ramt af it-problemer. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der kan opstå kø ved lynteststeder i Hovedstaden efter it-problemer. Vent med test, hvis du kan, lyder det.

Fredag aften ramte it-problemer Copenhagen Medical, som har opgaven med lyntest i Region Hovedstaden.

Omkring klokken 19.45 er problemerne løst igen. Der må dog fortsat påregnes ventetid i testteltene.

Det fortæller Trine Baadsgaard, som er presseansvarlig hos Copenhagen Medical.

Fejlen betød, at alle test skulle registreres manuelt. Der var derfor risiko for ventetid og kødannelse.

Selv om it-systemerne er oppe at køre igen, kan der i nogle af de 42 testtelte i regionen fortsat være ventetid. Det skyldes, at de tekniske problemer har skabt en prop i systemet.

Der skal blandt andet efterregistreres en del test, forklarer Trine Baadsgaard.

Hun opfordrer til at følge med på udbyderens hjemmeside. Den opdateres cirka hvert 10. minut.

Her kan man se de estimerede tidshorisonter for kødannelse på de forskellige teststeder i Region Hovedstaden.

Tidligere på aftenen var der estimeret over 30 minutters ventetid ved næsten alle teststederne. Fredag aften omkring klokken 19.45 er ventetiden dog allerede nede på 0-15 minutter i flere af Copenhagen Medicals teststeder.

/ritzau/

Copenhagen Medicals hjemmeside
Annonce
Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Teenager anholdt for knivstikkeri i Valby

Annonce