Annonce
Danmark

Manfred blev tiltalt ved fornavn i mail fra Sundhedsstyrelsen: - Jeg føler, at det er at tale ned til mig

- Jeg kunne jo være deres far eller bedstefar, siger Manfred Federau. Privatfoto
Da Manfred Federau fik en invitation til influenzavaccination, var det ikke mailens indhold, der stødte ham. Det var den måde, han blev tiltalt på. Han blev nemlig tiltalt kun ved fornavn, mens afsenderne skrev under med både fornavn, efternavn og titel. Takt og tone-ekspert mener, at det er mangel på format, mens en sprogforsker opfordrer folk til at kigge på konteksten.

Kommunikation: Manfred vil ikke tales ned til.

Da Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut sendte en mail til hans e-Boks, havde de næppe forventet, at han svarede igen med et læserbrev til Avisen Danmark.

Manfred Federau raser i brevet over, hvordan han blev tiltalt i mailen.

Annonce

Nedladende og krænkende kalder han den, og forlanger i læserbrevet en undskyldning.

Henrik Ullum, direktør hos Statens Serum Institut og Søren Brostrøm, direktør hos Sundhedsstyrelsen står i bunden af mailen som afsendere. Med deres fulde navn og titel.

Sådan så den mail ud, som Manfred Federau og mange andre danskere over 65 år har modtaget. De bliver tiltalt ved fornavn, mens afsenderne står med deres fulde navn og titel. Sundhedsstyrelsen selv siger, at man fremover vil være opmærksom, hvem modtageren er. Grafik: Leif Nørmark Sørensen

"Kære Manfred" står der dog på første linje.

Det er et problem, mener Manfred Federau, og i læserbrevet udtrykte han klart, at det er en respektløs måde at henvende sig til en borger på.

- Jeg bliver krænket. Jeg føler, at det er at tale ned til mig. Jeg kunne jo være deres far eller bedstefar, siger han.

At tale ned til folk

Manfred Federau, der bor i Odense, mener selv, at det er en nedladende måde at henvende sig til folk på, når man som offentlig myndighed tiltaler folk. Problemet er ikke nødvendigvis, at de tiltaler ham ved fornavn. Problemet er, at afsenderne selv står med fuldt navn og titel.

Det er en amerikanisering, hvor vi alle skal give high-fives som om, at vi kender hinanden

Gitte Hornshøj

- Det er lidt mærkeligt, for den måde man indleder et brev på, og den måde man afslutter på hænger sammen. Det generer mig, at de underskriver med fornavn, efternavn og titel.

Manfred Federau bliver bakket op af Gitte Hornshøj, der er forfatter, debattør og som holder foredrag om takt og tone.

- Det er en amerikanisering, hvor vi alle skal give high-fives som om, at vi kender hinanden. Det er grænseoverskridende at blive tiltalt ved sit fornavn af en person der overhovedet ikke ved, hvem man er.  Når vi snakker offentlige myndigheder, så er det under alle omstændigheder det mest korrekte at tiltale folk ved deres fulde navn. Det virker overfladisk, når de ikke har en nær relation til sig, siger hun og erklærer sin støtte til Manfred Federau:

- Det kommer til at virke nedladende. Noget af det værste, man kan komme ud for, er da når en myndighed taler ned til en person. De må godt have lidt format. Det er meget vigtigt, at man tænker over, hvem modtageren er, siger hun.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har skrevet et brev til danskere over 65 år og tilbudt dem en gratis influenzavaccine. En af modtagerne, Manfred Federau, mener, at styrelsen taler ned til ham. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Avisen Danmark har taget kontakt til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med denne artikel, og kommunikationschef Eva Tolstrup Ziegler har kommenteret, at man fremover vil tage kritikken til efterretning, når lignende breve sendes ud.

- Vaccination er noget, vi beder folk om at tage stilling til personligt og individuelt - det understreger vi formmæssigt ved at henvende os direkte til dem og bruge deres fornavn. Vi har traditionelt omtalt børn med fornavn, når vi har sendt påmindelser ud om børnevaccination, men vi anerkender, at mange borgere i ældre aldersgrupper foretrækker at blive tiltalt med både fornavn og efternavn, og det vil vi tage til efterretning, næste gang vi sender lignende breve ud. Søren Brostrøm og Henrik Ullum omtales med efternavne og titler, fordi vi ikke vil antage, at modtageren nødvendigvis ved, hvem de er, siger Eva Tolstrup Ziegler til Avisen Danmark.

Annonce

Normerne har ændret sig

Det er efterhånden kun de færreste, der er Des med hinanden. Det er heller ikke unormalt at blive tiltalt ved sit fornavn i stort set alle de sociale og professionelle sammenhænge, vi til dagligt er en del af.

Sproget har ændret sig. Men det er ikke kun sproget, der har.

Ifølge Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn, har normerne også ændret sig - og i forlængelse deraf - hvordan vi taler til hinanden.

- Det er adfærdsnormerne der har ændret sig mere end det er sproget. Vi har haft en bevægelse i retning af, at man gerne ville nedbryde nogle af de formelle grænser, fordi man anså dem for undertrykkende. Det var også dengang, folk begyndte at sige hej til hinanden. I 70’erne og 80’erne gjorde man sig umage for at gøre tingene mere personlige. Så har der været en modbevægelse, som har gået i den anden retning, siger hun.

Eva Skafte Jensen har forståelse for, at man kan opfatte at blive tiltalt ved sit fornavn af myndigheder som krænkende, men mener samtidig, at der ikke er nogle klare regler for, hvad der opfattes formelt og uformelt.

- Det er ikke overraskende, at nogen synes, at det er for nærgående at henvende sig til dem kun med fornavn. Der er ikke én fast form for, hvornår noget er formelt og uformelt, men kun at bruge fornavn er mere uformelt end et fuldt navn. Der er rigtig meget der handler om, at vi misforstår hinanden. Vi tager ofte udgangspunkt i os selv og tænker, at det, vi selv synes er naturligt, vil andre også synes er naturligt, siger hun.

Eva Skafte Jensen mener ikke, at man fra myndighedernes side kan undgå helt at støde visse mennesker, når man henvender sig til dem.

- Man kan nok ikke undgå at støde folk. Det man kan gøre, er at prøve at gøre så mange som muligt opmærksomme på, at der ikke er en 1:1 overensstemmelse med det, man sender ud i verden og hvordan det bliver opfattet. Vi er alle sammen ikke enige om, hvad tingene betyder.  I langt de fleste tilfælde gør folk sig umage for at ramme rigtigt.

Annonce

Hold det formelt

Manfred Federau er klar i mælet. Offentlige myndigheder bør hellere være lidt for formelle end  risikere at støde folk.

- Hvis man ved, at folk bliver krænket over det, så skal man ikke tiltale folk ved fornavn. De folk, der har sendt brevet, de er professionelle kommunikatører, og de bør vide bedre. Der er ingen skade sket ved, at man er lidt for formel. Ingen bliver fornærmet over at blive tiltalt ved deres fulde navn, siger Manfred Federau og fortsætter.

Thorleif Gotved, ekspert i professionelle relationer er klar over, at det er et følsomt emne, men kan samtidig ikke forstå, at man ligefrem kan føle sig stødt over at blive tiltalt ved fornavn af en myndighed.

- Der er mange, der reagerer på debatten. Det vækker følelser. Man kan sige, at uanset hvad man gør, så er der altid nogen der vil føle, at det er forkert. En sandhed står tilbage. Det her fylder mere, end man lige skulle tro. Vi mennesker er sociale væsener, og den måde vi bliver mødt og tiltalt på, det betyder meget for os, siger han og fortsætter:

- Hvis man ser tingene fra helikopterperspektivet, så kan jeg ikke forstå, at man kan føle sig stødt over at blive tiltalt ved sit fornavn. Det er forskelligt, hvad folk vil have. De stakkels mennesker i en kommunikationsafdeling, de har sikkert haft diskussioner om, hvad de skulle skrive, og uanset hvad de gør, så vil en eller anden brokke sig. Vi har ikke noget, vi kan bruge, som vi alle er enige om.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Annonce