Annonce
Sport

Hjulmand: Vi står på tærsklen til noget kæmpe stort

Landstræner Kasper Hjulmand glæder sig over, at der kan komme 25.000 tilskuere til EM-kampene mod Belgien og Rusland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landstræneren har store forventninger til den kommende EM-slutrunde og efterlyser respekt for finnerne.

Sammenhold og glæde. Det er det, det danske fodboldlandshold skal skabe, når EM går i gang i denne weekend.

Det ønsker landstræner Kasper Hjulmand, som fredag deltog i det sidste pressemøde inden lørdagens opgør mod Finland i Parken.

- Vi står på tærsklen til noget kæmpe stort. EM er en kæmpestor glædelig ting. Jeg har fået utallige glade beskeder. Det er det, landsholdsfodbold kan, som intet andet kan, siger Hjulmand.

Annonce

Fredag kom det frem, at der kan lukkes op til 9100 tilskuere mere ind til de to sidste gruppekampe mod Belgien og Rusland, og Hjulmand er lettet over udsigten til 25.000 tilskuere i Parken til de kampe.

- Vi vil have så meget gang i gaden som muligt. Og det kan give os nogle ekstra procenter, som kan tippe tingene over på vores side, siger Kasper Hjulmand.

Mod Finland er det fortsat de 15.900 tilskuere, der forventes i Parken, og de skal gerne hjælpe danskerne til en god EM-premiere.

- Vi skal have en god start, det er vigtigt at komme godt ind i turneringen. Vi står et godt sted og er godt forberedt.

- Vi møder et godt hold. Jeg har hørt, at mange siger, at Finland bare er et hold, vi skal slå. Sådan fungerer verden bare ikke. Finnerne har lavet store resultater, og i Europa er der stor respekt for dem.

- De har en god systematik i det, de gør, og er en svær nød at knække, siger Hjulmand.

En journalist ville vide, om Danmark kan gentage bedriften fra 1992, hvor det sensationelt blev til EM-guld.

- Vi tør godt drømme stort. Men vi ved, at der er større hold end os ved EM.

- I første omgang vil vi gå videre fra gruppen, og derfra kan alt ske. Nu gælder det kampen mod Finland, siger Hjulmand.

Danmarks kamp mod Finland går i gang lørdag klokken 18.

/ritzau/

Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Stemt ned: Politikere afviser røgfri strande i København

Samfund

Jeanette blev efterladt på en trappesten som spæd: Nu har hun viet sit liv til at hjælpe andre

Valby

Helt ny badestrand flyder allerede med skrald

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Byliv

Nima skabte unikt samlingspunkt i Valby: Nu vender han tilbage med nyt liv

Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Valby

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Byliv

Burger, fadøl og DJ: Kom med til fest på Bøff Burgerbar

Navne

Steen blev piccolo hos bryggerierne som 14-årig: Nu hænger Carlsberg et maleri op af ham

Debat

Sådan udnytter vi bedst flytningen af Valby Bibliotek

Byliv

Signe samler på solstrålehistorier i Valby: Nu bliver hun hyldet af sine naboer

Byliv

Udfordringen med affald på Vestre Kirkegård vokser: Nu kommer kommunen med flere nye tiltag

Annonce