Annonce
Byliv

Helene og Anja fik en god ide: Nu inviterer de andre Valby-borgere med på turen

Helene Invernizzi og Anja Baun inviterer på et nyt cykelfællesskab for seniorer i Valby. Foto: Hanne Bjørton
Hvorfor ikke skabe et cykelfællesskab for seniorer i Valby, tænkte Helene og Anja fra seniorbofællesskabet Kamelia Hus på Grønttorvet. Det bliver til virkelighed fra 11. januar med opbakning fra DGI Storkøbenhavn.

Anja Baun bor i seniorbofællesskabet Kamelia Hus på Grønttorvet i Valby, og hun havde hørt om, at DGI Storkøbenhavn havde arrangeret cykelfællesskaber for seniorer i Brønshøj, på Østerbro og Amager.

- Så da jeg var til Spring for Livet - det er sådan et arrangement, de holder for at vise forskellige sportsaktiviteter for seniorer - gik jeg hen og sagde, at vi ikke havde et cykelfællesskab i Valby, men det kunne vi godt tænke os, fortæller Anja.

Hun var ikke klar over, at Helene Invernizzi, der også bor i Kamelia Hus, havde givet præcis samme besked til DGI under Spring for Livet.

Annonce

- Så på den måde fandt vi ud af, at vi havde fælles interesser, siger Helene.

Siden blev de kontaktet af Marie Stoubæk fra DGI Storkøbenhavn, og så blev der holdt et par møder, hvor Grønttorvets Bylivsgruppe også blev involveret i initiativet.

- En af de ting vi gjorde i forberedelserne var at cykle ud til cykelfællesskabet i Brønshøj, siger Helene.

- Og så fik vi en prøvetur med dem, hvor vi endte her og fik lidt information om, hvordan de organiserer sig, siger Anja.

Nu er de to initiativtagere klar til at skyde det nye Cykelfællesskab for Seniorer i Valby i gang. Det sker med et intromøde tirsdag 11. januar klokken 10-12, hvor man mødes på bagsiden af Kamelia Hus, Elstarvej 20-22.

Der er jo mange steder, vi kan cykle hen. Via Valbyparken til Amager, eller til Vigerslevparken, Utterslev Mose, Damhussøen, Sydhavnstippen eller ruten langs havnen.

Anja Baun, initiativtager

- På det første møde skal vi snakke om, hvor langt deltagerne har lyst til at cykle, og om vi måske skal dele os op i hold efter det. Og om hvordan man cykler i en stor gruppe. Og så tager vi nok også en lille cykeltur på dagen. De første tre-fire gange kommer DGI og hjælper med ruter og cykler også med, fortæller Helene.

- Der er jo mange steder, vi kan cykle hen. Via Valbyparken til Amager, eller til Vigerslevparken, Utterslev Mose, Damhussøen, Sydhavnstippen eller ruten langs havnen. Og måske finder vi et sted at få en kop kaffe undervejs - det gør gruppen i Brønshøj, siger Anja.

Stærke fællesskaber

Lige som de to initiativtagere kan man vælge at køre på el-cykel eller almindelig cykel. Det er gratis at deltage, og turene er fastlagt til at foregå tirsdage klokken 10-12, altid fra Kamelia Hus, hvor seniorer fra hele Valby kan lægge vejen forbi.

- Her i coronatiden er det jo godt at have noget at tage sig til, siger Helene.

- Og måske er der også nogle, der har nytårsforsæt om at bevæge sig lidt mere, griner Anja.

Man kan køre på almindelig cykel som Helene Invernizzi eller på el-cykel som Anja Baun i det nye cykelfællesskab for seniorer i Valby. Foto: Hanne Bjørton

DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune startede sociale cykelture for alle over 65 år i 2019.

- Vi kan se, at der opstår nogle stærke fællesskaber, hvor deltagerne prioriterer at komme, være med og byde ind. Der opstår et stort ansvar for hinanden og for cykelfællesskabet. Der er mange af deltagerne, der selv tager teten og kommer med input til ture, selv agerer guides og har lyst til at vise lokale steder frem, fortæller Marie Stoubæk fra DGI Storkøbenhavn.

Der er plads til alle, om man så er i god form og til lange ture eller lige har støvet cyklen af efter flere år i kælderen.

Mødet hos Kamelia Hus 11. januar holdes udendørs på grund af corona-situationen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trafik

Mathias har kæmpet for cykelsti siden 2018: Nu kritiserer han lokaludvalget for at bremse projektet

Corona

Nye lokale tal viser: Smitten er eksploderet i Valby

112

Mand blev anholdt efter dødelig personpåkørsel på Carlsberg Station: Nu er der nyt fra politiet

Byudvikling

Nu er den gamle Meny jævnet med jorden: Her er status på det store byggeri

'Danmark næste klassiker' er bedste tv i øjeblikket: Det er helt ligegyldigt, hvem der vinder

Byliv For abonnenter

Amalie forlod stresset sygeplejerskejob: - I morges fløjtede og sang jeg da jeg kom på arbejde

Fidus For abonnenter

Tjener millioner på gylden fidus: Christiania-advokat skifter forklaring

Valby

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

S-tog står stille

forklaringen her: Derfor holder en lang række S-tog stille i weekenden

Offentlig transport For abonnenter

overblikket: Her holder S-tog stille i weekenden

Hjælp

Elsket dyrelegeplads har hårdt brug for nyt klubhus: På 2 minutter kan du hjælpe dem drømmen

Annonce