Annonce
Udland

FN-chef melder om hungersnød blandt 350.000 etiopiere

Ifølge FN har en konflikt i Tigray-regionen ført til den værste fødevarekrise i et årti. (Arkivfoto). Foto: Ben Curtis/Ritzau Scanpix
Hungersnøden i den etiopiske region Tigray er ifølge FN ikke set værre på noget tidspunkt i det seneste årti.

Mere end 350.000 mennesker i Etiopiens krigsramte Tigray-region lider under hungersnød, og flere millioner er i fare for at lide samme skæbne.

Det konkluderer en ny analyse fra FN og nødhjælpsorganisationer, der kalder situationen for den værste fødevarekrise i et årti.

- Der er nu hungersnød i Tigray, siger FN's bistandschef Mark Lowcock i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Annonce

Han bemærker samtidig, at analysen ikke er blevet godkendt af den etiopiske regering.

- Antallet af mennesker, der kæmper med hungersnød, er det højeste i verden, siden en kvart million somaliere mistede livet i 2011, siger Lowcock.

De fleste af de 5,5 millioner, der bor i Tigray-regionen, har brug for fødevarehjælp, lyder det i rapporten.

I november brød der kampe ud i regionen mellem regeringstropper og regionens tidligere herskende parti, Tigray Folkets Befrielsesfront (TPLF).

Styrker fra nabolandet Eritrea er også trådt ind i konflikten for at støtte den etiopiske regering.

Kampene har kostet tusindvis af civile livet og tvunget mere end to millioner på flugt fra den bjergrige region.

Analysen fra FN og nødhjælpsorganisationerne vurderer, at mere end 350.000 mennesker i Tigray er i den såkaldte fase 5-katastrofe, hvilket er det højeste katastrofeniveau.

Det betyder, at mere end en kvart million mennesker i Trigray ifølge FN oplever hungersnød.

Mindre end 20 procent af befolkningen i regionen er dog berørt, og antallet af dødsfald på grund af underernæring har ikke nået den officielle tærskel for at kunne erklære hungersnød i regionen.

Det kræver, at mindst 20 procent af befolkningen lider af ekstrem madmangel, et ud af tre børn skal være akut underernærede, og 2 ud af 10.000 mennesker skal dagligt dø af sult eller underernæring.

Der er blevet erklæret hungersnød to gange det seneste årti. I Somalia i 2011 og i dele af Sydsudan i 2017.

/ritzau/Reuters

Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Stemt ned: Politikere afviser røgfri strande i København

Samfund

Jeanette blev efterladt på en trappesten som spæd: Nu har hun viet sit liv til at hjælpe andre

Valby

Helt ny badestrand flyder allerede med skrald

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Byliv

Nima skabte unikt samlingspunkt i Valby: Nu vender han tilbage med nyt liv

Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Valby

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Byliv

Burger, fadøl og DJ: Kom med til fest på Bøff Burgerbar

Navne

Steen blev piccolo hos bryggerierne som 14-årig: Nu hænger Carlsberg et maleri op af ham

Debat

Sådan udnytter vi bedst flytningen af Valby Bibliotek

Byliv

Signe samler på solstrålehistorier i Valby: Nu bliver hun hyldet af sine naboer

Byliv

Udfordringen med affald på Vestre Kirkegård vokser: Nu kommer kommunen med flere nye tiltag

Annonce