Annonce
Hjerternes fest

Firma aflyste dagens julefrokost og stod med mad til 120 personer: Så fik de en skøn ide

Pølsevogn fra en aflyst julefrokost gjorde glæde ved Mændenes Hjem torsdag aften. Her venter Mischa på et par bøfsandwich, som Maria tilbereder. Foto: Hanne Bjørton
Med meget kort varsel aflyste CEJ Ejendomsadministration sin julefrokost torsdag, men maden var købt og betalt. Så blev festens natmad - en propfuld pølsevogn - kørt til Mændenes Hjem.

Ruderne dugger i pølsevognen 'Marias Glade Pølser', der holder foran indgangen til Mændenes Hjem på Johan Krohns Vej sidst på eftermiddagen torsdag.

Maria har slået pølsevognens klap op og gør klar til at servere grillpølser, hotdogs, pølser i svøb og bøfsandwich.

- Der er kun burgere til os, der ikke spiser svin, siger Mischa, som sammen med flere andre er kommet ned for at spise. Hun bestiller bøfsandwich og et par kradsere.

Annonce

- Og ved du hvad, når I har spist det der, kan du komme ned og få noget halalkylling, siger Maria.

- Nej hvor fedt! kvitterer Mischa og tager maden med op i boligen.

Nickki er beboerformand på Mændenes Hjem, og han vælger også en bøfsandwich. Foto: Hanne Bjørton

Det er Vesterbro-virksomheden CEJ Ejendomsadministration, der står for dagens traktement i  Valby.

De havde alt klappet og klart til en julefrokost for 120 af virksomhedens ansatte i dag torsdag. Men onsdag aften tonede direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, frem på tv-skærmen ved et pressemøde og anbefalede både private og offentlige virksomheder at aflyse julefrokoster.

Vi kører da pølsevognen ud foran Mændenes Hjem i Valby, og så kan beboerne og hjemløse få glæde af maden

Kathrine Ejrup Olsen, CEJ Ejendomsadministration

- Så vi aflyste julefrokosten, aftenen inden den skulle holdes, men på det tidspunkt var alt jo aftalt med Foodstudio, der har arrangeret julefrokosten for os, og det var for sent at afbestille, fortæller Kathrine Ejrup Olsen, der er kommunikationsansvarlig i CEJ Ejendomsadministration.

Noget af maden kunne fryses ned, andet måtte kasseres, men den planlagte natmad til festen var så indlysende transportabel - en propfuld pølsevogn - at virksomheden sammen med arrangøren Foodstudio fik en lys ide.

- Vi kører da pølsevognen ud foran Mændenes Hjem i Valby, og så kan beboerne og hjemløse få glæde af maden, siger Kathrine Ejrup Olsen.

Det var der ingen tvivl om, at de gjorde. Natmad blev til aftensmad. Og Maria kom nok lidt tidligere hjem fra job med sin pølsevogn end planlagt.

Pølsevognen gjorde glæde ved Mændenes Hjem torsdag sen eftermiddag. Foto: Hanne Bjørton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trafik

Mathias har kæmpet for cykelsti siden 2018: Nu kritiserer han lokaludvalget for at bremse projektet

Corona

Nye lokale tal viser: Smitten er eksploderet i Valby

112

Mand blev anholdt efter dødelig personpåkørsel på Carlsberg Station: Nu er der nyt fra politiet

Byudvikling

Nu er den gamle Meny jævnet med jorden: Her er status på det store byggeri

'Danmark næste klassiker' er bedste tv i øjeblikket: Det er helt ligegyldigt, hvem der vinder

Byliv For abonnenter

Amalie forlod stresset sygeplejerskejob: - I morges fløjtede og sang jeg da jeg kom på arbejde

Fidus For abonnenter

Tjener millioner på gylden fidus: Christiania-advokat skifter forklaring

Valby

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

S-tog står stille

forklaringen her: Derfor holder en lang række S-tog stille i weekenden

Offentlig transport For abonnenter

overblikket: Her holder S-tog stille i weekenden

Hjælp

Elsket dyrelegeplads har hårdt brug for nyt klubhus: På 2 minutter kan du hjælpe dem drømmen

Annonce