Annonce
Sport

Esbjerg fyrer træner efter misset oprykning

Ólafur Kristjánsson har tidligere været træner i blandt andet FC Nordsjælland og Randers FC. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
1. divisionsklubben Esbjerg stopper samarbejdet med cheftræner Olafur Kristjansson med øjeblikkelig virkning

Olafur Kristjansson er ikke længere cheftræner for 1. divisionsklubben Esbjerg.

Klubben stopper samarbejdet med islændingen med øjeblikkelig virkning, skriver Esbjerg i en pressemeddelelse.

Årsagen er "skuffende sportslige resultater i anden del af sæsonen i 1. division", hedder det.

Meddelelsen kommer, efter at det ikke lykkedes Esbjerg at rykke op i Superligaen i den kommende sæson.

Det stod klart, da holdet mandag aften tabte med 1-2 til Fredericia og dermed ikke længere kan nå at indhente de to førerhold, Viborg FF og Silkeborg IF, der begge rykker op.

- Efter en flot indledning på sæsonen må vi sande, at pointhøsten efter vinterpausen ikke har været godkendt, og at vores mål om at vende retur til Superligaen til sommer ikke lader sig gøre, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

- Samtidig sætter vi en ny retning for fremtidens EfB og tager i den forbindelse afsked med Olafur Kristjansson. Vi ønsker Olafur held og lykke fremover og takker for et godt samarbejde, siger han.

Også assistenttræner Claus Nørgaard fritstilles. Akademichef Lars Vind overtager holdet i de sidste tre kampe i sæsonen.

Esbjerg vil nu igangsætte arbejdet med at finde en ny cheftræner til den kommende sæson.

Olafur Kristjansson spillede som aktiv for blandt andet AGF og det islandske landshold. Som træner har han blandt andet stået i spidsen for FC Nordsjælland og Randers FC.

Han kom til Esbjerg inden den igangværende sæson, da klubben netop var rykket ned fra Superligaen. Det var et klart mål for klubben at rykke op igen med det samme, men det lykkedes altså ikke.

/ritzau/

Læs nyheden på Esbjergs hjemmeside
Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Stemt ned: Politikere afviser røgfri strande i København

Samfund

Jeanette blev efterladt på en trappesten som spæd: Nu har hun viet sit liv til at hjælpe andre

Valby

Helt ny badestrand flyder allerede med skrald

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Byliv

Nima skabte unikt samlingspunkt i Valby: Nu vender han tilbage med nyt liv

Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Valby

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Byliv

Burger, fadøl og DJ: Kom med til fest på Bøff Burgerbar

Navne

Steen blev piccolo hos bryggerierne som 14-årig: Nu hænger Carlsberg et maleri op af ham

Debat

Sådan udnytter vi bedst flytningen af Valby Bibliotek

Byliv

Signe samler på solstrålehistorier i Valby: Nu bliver hun hyldet af sine naboer

Byliv

Udfordringen med affald på Vestre Kirkegård vokser: Nu kommer kommunen med flere nye tiltag

Annonce