Annonce
Udland

EMA anbefaler covid-19-vaccine til børn ned til 5 år

En sundhedsarbejder giver high-five til et barn, som er blevet vaccineret i Montreal med Pfizer/BioNTechs covid-19-vaccine for børn. I EU anbefaler EMA nu covid-19-vaccine til børn ned til 5 år. Foto: Andrej Ivanov/Ritzau Scanpix
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler Pfizer/BioNTechs covid-19-vaccine til børn fra 5 til 11 år.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler torsdag godkendelse af Pfizer/BioNTechs covid-19-vaccine til børn fra 5 til 11 år.

Sundhedsstyrelsen har ingen kommentarer til sagen, da anbefalingen endnu ikke har været forbi EU-Kommissionen, der skal give den endelige godkendelse.

EU-Kommissionens godkendelse anses for at være en formalitet.

Annonce

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har tidligere udtalt, at han forventer en debat om, hvorvidt man skal vaccinere børn under 12 år.

- Det vil afhænge af dokumentation, godkendelse, og hvordan epidemien ser ud, sagde Søren Brostrøm i august

Eksperterne hos EMA har gennemgået data om vaccinens effektivitet og risici hos børn i alderen fra 5 til 11 år gennem to måneder.

I dag er Pfizer/BioNTech vaccinen kun godkendt for børn på 12 år og ældre. Men i Israel og USA kan børn ned til fem år vaccineres.

Vaccinen, der har fået navnet Comirnaty, vil blive givet i to doser på 10 mikrogram med et interval på tre uger, siger EMA.

Doser til voksne er på 30 mikrogram.

Selskaberne bag vaccinen siger, at vaccinen har en effektivitet på 90,7 procent ved kliniske test af den på børn i alderen 5-11 år.

/ritzau/Reuters

Annonce
Kaos

Bilister i Valby må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Valby

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Annonce