Annonce
Indland

Dragør Kommune opfordrer privatansatte til hjemmearbejde

Privatansatte opfordres i Dragør Kommune til at arbejde hjemme på grund af høj smitte. Kommunale medarbejdere skal arbejde hjemme, oplyser kommunen. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Smitteniveauet i Dragør Kommune nærmer sig et niveau, hvor kommunen rammes af en automatisk nedlukning.

Dragør Kommune opfordrer private arbejdsgivere i kommunen til at lade deres ansatte arbejde hjemme.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse torsdag.

Det sker i et forsøg på at inddæmme smitten, som hastigt nærmer sig et niveau, der vil resultere i en automatisk nedlukning.

Det vil i så fald gælde for både skoler og foreningsliv.

Onsdag aften mødtes kommunalbestyrelsen for at drøfte tiltag, som skal hjælpe med at få begrænset smitten.

Her blev det besluttet at sende kommunale medarbejdere hjem for at arbejde. Derudover har man lukket ned for sports- og idrætsaktiviteter samt biblioteker.

Torsdag har kommunen imidlertid bevæget sig tættere på en automatisk nedlukning.

Kommunens smitteniveau - også kaldets incidenstallet - er torsdag blevet opgjort til 288,86 smittede per 100.000 indbyggere. Tallet var knap 280 onsdag.

En automatisk nedlukning træder i kraft, hvis tallet bevæger sig over 300, og der samtidig er mindst 20 nye smittetilfælde den seneste uge.

I alt har kommunen konstateret 57 nye smittede den seneste uge.

Torsdag er der desuden blevet sendt sms'er ud til kommunens borgere, som er blevet opfordret til at lade sig teste ofte og forældre til at holde små børn hjemme fra daginstitutioner.

Skolerne er derimod blevet holdt åbne - også i de små klasser, fremgår det af pressemeddelelsen.

Mens Dragør i første omgang er gået fri af en automatisk nedlukning, så skal Givskud Sogn i Vejle Kommune derimod lukke ned.

Her har man haft 21 smittede den seneste uge, og da det er et sogn med blot 1200 indbyggere, har det været nok.

Blandt kommunerne ligger Samsø øverst med et incidenstal på 391,44 - altså langt over grænsen på 300 - men man har kun haft 11 konstaterede smittetilfælde.

Derfor opfylder kommunen ikke begge krav til en nedlukning.

/ritzau/

Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Stemt ned: Politikere afviser røgfri strande i København

Samfund

Jeanette blev efterladt på en trappesten som spæd: Nu har hun viet sit liv til at hjælpe andre

Valby

Helt ny badestrand flyder allerede med skrald

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Byliv

Nima skabte unikt samlingspunkt i Valby: Nu vender han tilbage med nyt liv

Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Valby

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Byliv

Burger, fadøl og DJ: Kom med til fest på Bøff Burgerbar

Navne

Steen blev piccolo hos bryggerierne som 14-årig: Nu hænger Carlsberg et maleri op af ham

Debat

Sådan udnytter vi bedst flytningen af Valby Bibliotek

Byliv

Signe samler på solstrålehistorier i Valby: Nu bliver hun hyldet af sine naboer

Byliv

Udfordringen med affald på Vestre Kirkegård vokser: Nu kommer kommunen med flere nye tiltag

Annonce