Annonce
Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Der popper bagerier op på flere og flere gader og stræder i hovedstaden. Til fælles har de surdejsbrød og tvistede klassiske kager. Her er for eksempel Bageri Hart's bud på en chokoladekage toppet med ganache, praline og ristede hasselnødder. Foto: Instagram / Byens bedste liv
Bageriernes storhedstid er i den grad tilbage i alle hovedstadens kvarterer, hvor du ikke skal gå langt for at få en croissant, en kanelsnurre eller en sæsonbetonet kage af gourmetkarakter

Vi har vel alle hørt om - eller måske selv stået i - den urimeligt lange kø til Juno Bakery på Østerbro for at få fat i en af deres berømte kanelsnurrer. Eller måske er du kommet i karambolage med cyklisterne på Gammel Kongevej, da pladsen på fortovet foran Bageri Hart ofte er trang.

De to dekadente bagerier er dog ikke længere de eneste i byen, som udbyder luksuriøst bagværk, hvor der er kælet for detaljerne, når det kommer til smag og visuelle udtryk.

I sidste uge kunne vi bringe artiklen "Vi elsker snask", da I elsker at gå all in på de snaskede spiseoplevelser såsom saftige burgere og mad med masser af smeltet ost. Og I elsker altså også godt bagværk med ost og smør og kager med sødme og en god krumme.

Annonce

Det bugner nemlig med bagerier i vores anbefalingsunivers på Instagram @byensbedsteliv. Alle byens kvarterer har et eller flere must-go-to luksusbagerier, som i den grad er godt Instagram-materiale, da I flittigt poster billeder af jeres konditoroplevelser.

Det gode håndværk baner vejen

I slutningen af 2019 kunne flere medier berette om opsving på bagerfronten, da branchen i mange år har haft det svært, efter supermarkederne startede med at sælge brød og kager som bake off.

Men det er ikke hvide rundstykker og Dagmartærter, som har skabt opsving for bagerne. Det er det gode håndværk, som baner vejen, hvor brødet gerne skal være langtidshævet eller bagt på surdej og selvfølgelig altid friskbagt. Kagerne skal være tunge og gerne fyldt med creme eller remonce og overdækket med glasur, glaze eller noget andet som gør, at du spiser kagerne med øjnene.

Når vi går ud og spiser, anser vi det som noget ekstraordinært og afvigende fra hverdagen, og derfor skelner vi mellem brød og kage fra bagere, og det vi køber som bake off i dagligvarebutikkerne. Derfor går vi efter kvalitet frem for kvantitet, og betaler derfor gerne lidt ekstra for en ekstra god bageroplevelse.

Bagerierne producerer heller ikke længere deres bagværk i massevis, og derfor er det først-til-mølle-princippet, der gælder, når vi skal have fingrene i det lækre brød.

Annonce

Konditor-ruten

2021 startede med en nedlukning, som stillede os alle sammen i en position, hvor vi måtte finde på nye corona-venlige foretagender for at fordrive kedsomheden.

Vi gik rigtig mange ture og frem mod fastelavn tog mange af jer en rask gåtur med kurs mod byens bagere og konditorier for at vende hjem med en overdådig fastelavnsbolle.

Den store fastelavnsbolletrend har virkelig sat skub i bager-hypen, og vores trang til luksuskager har været stødt stigende lige siden.

Byens bedste LIV har blandt andet væres forbi det nye konditori, Paulette, på Gothersgade som gerne gør luksuriøse konditorkager til en oplevelse for alle. På profilen besøger vi hele tiden nye bagerier for at skabe anbefalinger til jer, som I kan bruge når I vil udvide jeres konditor-rute.

Om Byens Bedste Liv

Denne artikel er fra Byens Bedste LIV til dig, for at inspirere og friste, så du kan gå på opdagelse i hele vores smukke hovedstad.

Byens Bedste LIV er vores anbefalingsunivers på Instagram, hvor vi anbefaler de bedste spise -og drikke oplevelser til hinanden.

Nævn @byensbedsteliv i et opslag eller brug hashtagget #byensbedsteliv. Så giver vi din anbefaling videre.

Følg os på Instagram ved at scanne QR koden med dit mobilkamera. Så bliver du ført videre til vores Instagram profil.

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Gense livedebatten: Skal alle have råd til en bolig i København?

Nedtællingen er begyndt...

Et af byens lækreste hoteller har meldt sin ankomst på vores store kvindemesse

Valby

Flere unge føler sig ensomme: Nu styrker København byens ungdomsklubber

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Byliv

TV-succes får Nova til at satse på drømmen: Jeg har lovet dommerne at gå efter det

Byliv

I fem år samlede det unikke sted bydelen: Nu går borgerne ind i kampen for at få livet tilbage

Trafik

Bekymrede forældre jubler efter års kamp: Der er faldet en sten fra vores hjerter

Valby

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

112

Flere borgere jagtet af mystisk grå bil: Nu beder politiet om hjælp i sagen

Alarm 112

24-årig kendt skyldig i forsøg på terror

Trafik

Proppen sat i for parkering udefra: Michels villakvarter fik selv indført skrappere regler

Trafik

Nu strammes der op mod parkering udefra: Valby skal have mere tidsbegrænset parkering

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Annonce