Annonce
Sport

Brasiliansk højesteret tillader afholdelse af Copa America

Brasilien vandt den seneste udgave af Copa America i 2019. (Arkivfoto). Foto: Luis Acosta/Ritzau Scanpix
Brasiliens højesteret har givet grønt lys til, at Copa America kan afholdes i landet trods coronapandemien.

Nu skulle det ligge fast. Dette års Copa America bliver spillet i Brasilien fra på søndag.

Torsdag aften dansk tid har et flertal af dommerne i Brasiliens højesteret givet grønt lys til, at de sydamerikanske fodboldmesterskaber for landshold kan blive afviklet i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Annonce

Turneringen, der altså sparkes i gang søndag og slutter 10. juli, skulle oprindeligt være afviklet i sommeren 2020 i Colombia og Argentina, men blev udskudt et år på grund af coronapandemien.

Så sent som 20. maj blev Colombia frataget sin værtsrolle på grund af dødelige regeringsprotester i landet, inden det samme skete for Argentina kort efter på grund af den argentinske coronasituation.

Derefter landede værtskabet i Brasilien. Men det udløste stor utilfredshed i landet på grund af frygten for, at begivenheden vil medføre stigende coronasmitte i den i forvejen hårdt ramte sydamerikanske nation.

Efter megen uro - og sågar en udmelding fra det brasilianske landshold om, at det spiller turneringen under protest på grund af utilfredshed med det sydamerikanske fodboldforbund - endte sagen i Brasiliens højesteret.

Den består af 11 dommere, og her har et flertal altså tilladt afviklingen af Copa America.

Flere af dommerne har dog i samme ombæring givet regeringen ordre om at træffe yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

- Det er guvernørernes og borgmestrenes opgave at få de nødvendige sikkerhedsprotokoller på plads og sikre, at de bliver overholdt, sådan at vi undgår et "Copa-virus", hvor flere bliver smittet, og nye virusvarianter opstår, skriver dommer Carmen Lucia i sin afgørelse ifølge AFP.

Brasiliens højreorienterede præsident, Jair Bolsonaro, der ofte har trodset eksperternes råd under pandemien, støtter op om afholdelsen af Copa America.

Samtidig advarer epidemiologer om, at Brasilien i øjeblikket står over for en ny smittebølge, og at en stor international sportsbegivenhed som Copa America vil kunne forværre situationen.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University har Brasilien med knap 214 millioner indbyggere registreret 479.515 coronarelaterede dødsfald under pandemien.

/ritzau/

Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Stemt ned: Politikere afviser røgfri strande i København

Samfund

Jeanette blev efterladt på en trappesten som spæd: Nu har hun viet sit liv til at hjælpe andre

Valby

Helt ny badestrand flyder allerede med skrald

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Byliv

Nima skabte unikt samlingspunkt i Valby: Nu vender han tilbage med nyt liv

Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Valby

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Byliv

Burger, fadøl og DJ: Kom med til fest på Bøff Burgerbar

Navne

Steen blev piccolo hos bryggerierne som 14-årig: Nu hænger Carlsberg et maleri op af ham

Debat

Sådan udnytter vi bedst flytningen af Valby Bibliotek

Byliv

Signe samler på solstrålehistorier i Valby: Nu bliver hun hyldet af sine naboer

Byliv

Udfordringen med affald på Vestre Kirkegård vokser: Nu kommer kommunen med flere nye tiltag

Annonce