Annonce
Udland

Biden: Ekstremt vejr koster USA 100 milliarder dollar i år

USA's præsident har de seneste dage besøgt tørkeramte delstater for at sætte fokus på klimaforandringer.

Ekstreme vejrbegivenheder som orkaner, skovbrande og oversvømmelser kommer til at koste USA over 100 milliarder dollar alene i år.

Det siger præsident Joe Biden tirsdag i en tale under et besøg i den tørkeramte delstat Colorado.

Beløbet svarer til cirka 630 milliarder kroner.

Annonce

Bidens besøg i Colorado er det sidste stop på en turné rundt i tre vestlige delstater, hvor præsidenten også har besøgt Californien og Idaho.

Præsidenten har taget turen for at fremhæve over for befolkningen, hvordan tørke og skovbrande påvirker den afsvedne region, selv mens andre delstater kæmper imod tropiske orkaner og massive oversvømmelser.

Den pointe blev tirsdag understreget i sydstaterne Louisiana og Texas.

Her forårsagede den tropiske storm Nicholas store oversvømmelser og efterlod hundredvis af hjem og virksomheder uden strøm, samtidig med at Biden besøgte det tørkeramte vestlige USA.

- Vi er nødt til at foretage de investeringer, der kommer til at bremse vores bidrag til klimaforandringerne. I dag. Ikke i morgen, siger Biden efter et besøg på det nationale laboratorie for vedvarende energi i Golden, Colorado.

Præsidenten tilføjer, at den seneste tids ekstreme vejrbegivenheder i USA "vil blive endnu vildere" i fremtiden.

- Selv hvis det ikke sker i din baghave, så kommer du til at føle effekterne af det, siger Biden.

Præsidenten sagde mandag, at ekstreme vejrbegivenheder sidste år kostede USA 99 milliarder dollar. Dermed er der altså lagt op til en lille stigning i år, hvis Det Hvide Hus' estimater holder stik.

Turnéen i det vestlige USA bliver af iagttagere også set som en del af Joe Bidens plan om at imødekomme vælgernes klimabekymringer i et forsøg på at få befolkningens støtte til en gigantisk budgetpakke.

Pakken på 3500 milliarder dollar skal blandt andet bruges til at finansiere forskellige klimatiltag, en udbygning af det sociale sikkerhedsnet og pumpe flere milliarder i USA's infrastruktur. Den er i øjeblikket til forhandling i kongressen.

/ritzau/

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Gense livedebatten: Skal alle have råd til en bolig i København?

Nedtællingen er begyndt...

Et af byens lækreste hoteller har meldt sin ankomst på vores store kvindemesse

Valby

Flere unge føler sig ensomme: Nu styrker København byens ungdomsklubber

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Byliv

TV-succes får Nova til at satse på drømmen: Jeg har lovet dommerne at gå efter det

Byliv

I fem år samlede det unikke sted bydelen: Nu går borgerne ind i kampen for at få livet tilbage

Trafik

Bekymrede forældre jubler efter års kamp: Der er faldet en sten fra vores hjerter

Valby

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

112

Flere borgere jagtet af mystisk grå bil: Nu beder politiet om hjælp i sagen

Alarm 112

24-årig kendt skyldig i forsøg på terror

Trafik

Proppen sat i for parkering udefra: Michels villakvarter fik selv indført skrappere regler

Trafik

Nu strammes der op mod parkering udefra: Valby skal have mere tidsbegrænset parkering

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Annonce