Annonce
Sport

Andersens selvmål hjælper Brighton til point

Joachim Andersen (til venstre) ærgrer sig efter sit selvmål mod Brighton. Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
Crystal Palace førte 1-0, indtil et selvmål af Joachim Andersen kort før slutfløjt gav Brighton et point.

Joachim Andersen kom fredag på måltavlen for Crystal Palace. Desværre for danskeren var det i den forkerte ende.

Andersen lavede nemlig et selvmål, og det blev endda et dyrt et af slagsen. Det udlignede nemlig til 1-1 med kun et par minutter tilbage af den ordinære spilletid, da London-klubben var på besøg hos Brighton i Premier League.

Det blev også kampens slutresultat, og den danske midterforsvarer endte således med en skurkerolle.

Annonce

Andersen forsøgte at sparke en tværaflevering tæt foran eget mål væk, men fik i stedet sendt bolden mellem benene på sin egen målmand og i nettet.

Slukøret måtte danskeren rejse sig og gøre klar til, at kampen blev sat i gang igen.

Cirka 20 minutter tidligere havde Andersens holdkammerat Conor Gallagher sendt Crystal Palace på sejrskurs med sin scoring til 1-0.

Med det uafgjorte resultat ligger Brighton og Crystal Palace på 8.- og 11.-pladsen med henholdsvis 28 og 24 point.

Joachim Andersen er i gang med sin første sæson i Crystal Palace. 2020/21-sæsonen tilbragte han også i Premier League udlånt fra franske Lyon til Fulham.

/ritzau/

Annonce
sygeplejerske

Ulla begynder igen som sygeplejerske: - Jeg håber at kunne gøre en forskel for både kolleger og patienter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Medie: Mette Frederiksen ventes at fjerne restriktioner

Valby

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Annonce